Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850 Fjerde Tidsrum.
x
kaarlighed i denne Henseende flere af hans Embedsmcend, iscer i Norge,
havde faret frem, saa bestuttede han sig til ogsaa at forssge noget
Lignenre paa Island. Det Kloster, han fsrst ut saa sig til Bytte, var
Augustinerklosteret i Vids. Han drog did med sine Mcend og besatte
Klosteret i Abbedens Fravcer, udjog Klosterets Folk og tog under sig
dets Forraad og Ejcndomme. Denne Voldshandling evcde han 1539
den 25de Mai, som var selve Pintsedag. Om han håndlede efter
Overenskomst med Klaus af Mervitz eller paa dennes Bud, er ikke
ganske tydeligt; men at det Hele siede uden noget scerligt Bud fra
Kongens Side, maa antages. Paa det kort efter selgende Althing
henvendte Biskop Vgmund sig personlig til Didrik angaaende hans
Fcerd i Vido og spurgte ham, om han havde noget Kongebrev for sig
i hvad han havde gjort? thi i saa Tilfcelde vilde Bistoppen adlyde
dette. Da Didrik hertil intet svarede, lagde Bifioppen Sagen under
Lovens Afgjsrelse, medens Didrik kun yttrede, at Pestilentien maatte
have den Lov". De skiltes uforligte.
Ikke lange efter dette Msde, i Begyndelsen af August Maaned,
for Didrik fra Bessastad sster i Landet og havde i Sinde at gjceste
Klostrene i Thykkvabs og Kirkiubs paa samme Maade som Klosteret i
Vids. Paa Veien fik han imidlertid det Indfald fsrst at besoge Bi
skop Dgmund i Skaalholt, og drog virkelig did. Han blev gjestfrit
modtagen, men sik ikke Bistoppen i Tale for den noeste Morgen. Dg
mund spurgte ham da, ligesom tidligere paa Althinget, om han >agtede,
uden noget udtrykkeligt Bud fra Kongens Side, at tåge Klostrene under
sig? Didrik svarede heller ikke denne Gang paa Spsrgsmaalet, men gav
kun sin Vrede Luft i de ussmmeligste Skjcldsord mod Bisioppen, hvem
han kaldte: Blindebistop, Hundsvot og mere saadant, i det han med
Haan tilfsiede, at han med ser Mcend i Folge vilde paatage sig at
vinde hele Island. Biffovpen bad ham blot om at vige bort fra
Gaarden med det Gode, han skulde gjerne faa Mad og Drikke med
paa Reisen, som han selv snstede. Han vilde ei Didrik noget ondt;
men denne kunne selv indsee, at gammel og blind som han var, kunde
han ei raade for sit Folk. Didrik blev imidlertid ved denne Tiltale
kun grovere, og hans Mcend opfsrte sig som deres Herre. Da sendte
Presten lon Hedinsssn, der var Raadsmand ved Biftopsstolen, Bud
afsted til de ncermest boende Bonder, som vare Stolens Leiglcrndinger,
og lod dem sige hvad der foregik i Skaalholt. Bsnderne kom strar
med hvad Vaaben de havde for Haanden, og for Didrik vidste Ord
af, vare Indgangene til Stuen, hvor han sad og dråk, besatte af vceb
nede Mcend. Didrik greb til Modverge; men han blev drcebt tillige
med alle sine Fslgere paa en tolvaarsgammel Smaasvend ncer. Dette
foregik paa Laurentius Messedag, den 10de August, 1539.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
