Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
Kirkeordinansen indftres i Skaalholts Blstopsdemme.
en stor Deel deri, at han endda haabede muligen med det Gode at
faa Biskop lon med sig til Danmark. Han havde nemlig medbragt
til denne ligesom og til Gissur Einarsssn Kong Kristians Skrivelser
af 2den April fra Gottorp, hvori begge Viflopper indbsdes til at
komme til Kjsbenhavn med et af Kongens Skibe, for at overlcegge
med ham om Kirkereformationen ’). Fulgte Viffop lon denne Ind
bydelse, saa var neppe noget videre Skridt fra Befalingsmandens
Side nsdvendigt. Men lon agtede ikke at foretage denne vovelige
Reise; dog har han maafiee tilfredsstille Hr. Kristoffer ved Lsfte om
senere at komme til Kjsbenhavn. Heller ikke Gissur drog afsted dette
Aar, rimeligvis fordi hverken han eller Kristoffer Hvitfeld fandt det
raadeligt, under Sagernes nuvoerende Stilling, at lade Biskop lon
alene tilbage paa Island.
Kristoffer Hvitfeld havde forresten det Erinde at faa Kirkeordi
nantsen vedtagen og at inddrive en Skat af Geistligheden paa Island.
Hvad det fsrste angaar, da vovede ikke Presterne i Skaalholts Bistops
dsmme at scette sig nnod den kongelige Befalingsmands og Biskop
Gissurs enstemmige Fordring; og Kirkeordinantsen blev samtykket for
Sydlandets Vedkommende. Nordlandets Prester derimod, paavirkede
af Bistop lon, unddroge sig herfor. Hvad Skatten angaar, da ved
man, at Gissur Einarsson udredede den for Skaalholts Katyedralkirkes
Vedkommende med en drsi Sum i Kirkesslv og Penge. Efterat have
modtaget dette vendte Kristoffer Hvitfeld tilbage til Danmark, medfs
rende, som allerede sagt, den fangne Bistop Vgmund 2).
Ingen af Biffopperne kom saaledes i 1541 til den af Kongen be
stemte Overlegning i Kjsbenhavn. Begge iagttoge hinanden med
Opmcrrksomhed, ogMssur nyttede tillige Tiden for at faa Kirkeordinant
sen saavidt muligt sat i Kraft i sit Omraade, idet han tillige afstaffede
der en hel Deel af de overflsdige katholste Kirkestikke. Bistop lon
fandt det ikke raadeligt for Vieblikket at optrcede aabent mod Gissur,
deels fordi han ei havde nogen lovlig Ret til at blande sig i Skaal
holts Vistopsdsmmes Anliggender, og deels ogsaa fordi han maatte tro,
at Gissur med det fsrste vilde ifelge Kongens Bu.d drage til Kjsben
havn; og i dette Tilfcrlde var det farligt at have gjort sig ham ifor
veien til Fiende. Biskop lon gjorde sig tvertimod Umag for at blende
baade Gissur og Kongen ved tilspneladende Eftergivenhed, og en ven
stabelig Overenskomst blev endog sluttet mellem Biskovperne, hvorved
de gjensidigen lovede hinanden Understottelse og at lade de Tvistighe
i) Brevet til Gisfur findes udgivet hos Krag og Stef. 11. 358 og hos Finn
Joh. 11. 296. 2) Kongens Brev om Skatten s. Krag og Stef. 11. 359;
Finn Joh. 11. 297. Om Forholdene ved Althinget 1541 og strar ester f.
Gspol. Aarb. h. 3. c. 100—105; Finn Joh. 11. 660.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
