Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878 Fjerde TidSrum.
tanerne ikke skulde blive for overmcegtige, det var saaledes allerede en
pavelig Grundscetning lcenge for Nidaros’s Erkescede oprettedes, og
dettes Magt over Provinsens Biskovper blev naturligvis afmaalt der
efter. Men ved Siden heraf kunde Sussraganbijkoppernes Mpndig
hed verre bleven opretholdt übeskaaren, eller endog snarere forsget. Den
almindelig indfsrte Valgmaade ved Domkapitler pegede jo ogsaa hen
til, at man onskede en Udvidelse af Suffraganbiffoppernes Selv
ftcendighed. Dog ogsaa disses Magt forekom senere hen Rom at
kunne blive farlig; og Kurien fandt det bedst at indrette sig saa, at
den kunde stramme Teilen paa dem, naar det var den magtvaalig
gende. Dette viste sig, som vi have feet, ogsaa i Norge, idet Paven
begunstigede de dervcrrende Kathedralkirkernes Kapitler i deres Fordrin
ger paa Deeltagelse i visse af den biskoppelige Styrelses Grene til
Indstrcrnkning for selve Bistoppernes Myndighed ’). Imidlertid, om
end enkelte betydningsfulde Fingerpeg heri lode sig tilsyne, saa var
dog lige til Midten af det 14de Aarhundrede den kanoniske Orden i
den norske Kirkestyrelse ikke endnu i nogen vcesentlig Mon forrykket.
Bifiovsstolene besattes endnu til den Tid i Regelen paa kanonisk
Maade ved tilhsrende Kapitels fri Valg eller Postula
tion, og hvor Kapitler ikke fandtes, ved Erkebiskoppens og det
nidarosiske Kapitels; medens Pavens Provisionsret (j«8
prliviBioniB) sjcelden, og oftest kun i visse ved den kanoniske Ret be
stemte Tilfoelde, anvendtes 2). Erkebiskoppen udovede sin Stad fcr
stelsesret ved sine Lydbiskoppers kanoniske Valg. Endelig opret
holdtes under Erkebifkoppens Ledning, de for Kirkestyrelsen saa vigtige
Provinsialconcilier eller Biskopsmoder. Alt var saaledes, med
Hensyn til den overordnede Kirkestyrelse i Norge, ved Midten af det
fjortende Aarhundrede endnu i upaaklagelig kanonisk Orden.
I det senest omhandlede Tidsrum derimod indtrcrder en Ziensyn
lig Forandring ide samme Forhold. Paverne begyndte nemlig nu
baade i Tide og Utide at gjyre sin Provisionsret gjceldende ved de
norske Bistopsstoles Vescettelse, hvorved da Kapitlernes Valgret i Vir
keligheden tilintetgjordes eller forandredes til en tom Formalitet. Ikke
bedre gik det med Erkebiskoppens Stadfcestelsesret paa Bistopsvalgene.
Da disse reves ud af de rette Hcrnder for at sves af Paven selv,
saa blev naturligvis Metropolitanens Stadfestelse uden Betydning.
Et Paaloeg eller blot en Underretning til Metropolitanen var nu til
strcekkelig. Hvad endelig Provinsialconcilierne angik, da ophorte disse
efterhaanden, idet Pavens Villie gjorde al Overveining unsdvendig.
Men med Provinsialconcilierne svandt det Baand, der hidtil vcesentlig
holdt den norske Kirke sammen som Nationalindretning, tjente Biskop-
’) S. 0. f. l. 218, 11. 102—103. 2) S. o. f. I. 445—447, 11. 316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
