- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
881

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

881
Provinsialconciliernes Forfalb. Klostervesenet.
til Conciliet i Basel, ssgte at bringe dem i Gang. Men han msdte,
som det lader, Uvillig hed hos sine Lydbiskopper, og det forblev ogsaa
i hans Tid med tyende Provinsialconcilier: det i Bergen 1435 og det
i Oslo 1436’). Indretningen hensank derpaa atter i Forglemmelse.
Men hvorledes Nationaltirken meer og meer blev svcekket ved Ovlss
mngen af Metropolltanforholdet og Tilstdescettelsen af Provinsialconcili
erne, — derpaa have vi seet Beviser i dens Tilstand umiddelbar for Kir
kereformationen. Da kunde den verdslige Statsmagt gjore med de
kirkelige Indretninger saagodt som hvad den vilde. Den norste Kirkes
Forbindelse med Rom havde nemlig den for Neformationen stemte Kon
gemagt ncesten fuldkommen afstaaret, og de enkelte Bisiopper, der hver
i sit Bistopsdsmme nu var at ansee for den i det ’Geistlige overste og
eneste Raadende, håndlede uden Samhold, og uden overordnet Led
ning. Deres Optrceden mod det verdslige Tryk var kraftlss og
uvirksom.
At Erkcbiftopven og Biskopperne som Raadsmcdlemmer vandt un
der Kalmarforeningcn en foroget Indfipdelse paa Norges Statsanligl
gender, drog dem kun endnu lcengere bort fra deres egentlige Virke
kreds, fra deres Omsorg for Kirken, end deres verdslige Strceben
allerede forud havde fsrt dem. Og ligefuldt, stjsnt de forssmte Kir
ken for, som de trode, at pleie Staten, saa formaaede de dog ikke til
Gavns at ststte under denne sammensynkende Indretning. Kun en
ydre Glands over sin egen personlige Tilvcrrelse formaaede de endnu
nogenlunde at opretholde. Dog selv dette lykkedes dem neppe uden
fsleligt Trpk paa Almuen. Thi Kilderne for deres Indtcegter vare
allerede ved Uforsigtighed og siet Styrelse begyndt at stoppe op,
medens Fordringerne fsrst fra Pavernes og senere fra den verdslige
Magts Side endnu stedse vare til, ja vare vorende.
Klostervesenet i Norge viser sig unver dette Tidsrum i kjen
deligt Forfald. Vi have rigtignok seet Birgittiner ordenens Op
rettelse i Slutningen af det 14de Aarhundrede at modtages med et
Slags Velvillie ide nordiske Lande. Mest var dog dette Tilfcelde i
Stifterindens Fccdreneland, Sverige; i de tvende andre Riger synes
det meer at have vcrret de kongelige Styrere, Dronning Margreta og
Erik af Pommern, som med Forkjcrrlighed fremhjalp den, end Folke
nes Beundring. Hvad Norge scerligen angaar, da have vi seet, at
man, for at indfsre Ordenen der og skaffe den Bolig, maatte bersve
den gamle Benediktinervrden et stort Kloster, nemlig Munklif i Ber
gen, og sizcrnke Birgittinerne dette, — en Forandring, der ikke blev
udfsrt uden ester megen og lang Modstand Senere bleve Munke
af den hellige Antonius’s Orden indfsrte i Norge; men disse
’) S. o. f. 11. 485—495. 2) Smsts. 435—439, 478—483.
Keyser. Den norste Kirles Histone. il. 56

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free