Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som tænker høit. Og saa taler han til sig selv,
fortæller sig selv alt, og forsøger at gjøre sig det
forklarligt. Trods den tilsyneladende følgerække
i hans ord, modsiger han sig dog ofte, baade
logisk og i følelserne. — Og han taler sin egen
sag og anklager sin kone; han fortaber sig i
biting, der røber en tankens og hjertets raahed, men
paa samme tid en dyb følelse. — Lidt efter lidt
er det virkelig, som det lysner for ham, og det
lykkes ham »at koncentrere sine tanker paa et
eneste punkt«. — Den kjæde af erindringer, som
han fremmaner, fører ham uimodstaaelig til
sandheden, og denne sandhed beroliger hans aand og
hjerte. Tilslut taber fortællingen fuldstændig den
karakter af uorden, som herskede i
begyndelsen. — Sandheden staar klart og tydelig for den
ulykkelige.
Det er sujettet. — Den afbrudte og forvirrede
fortælling varer naturligvis i flere timer: han
henvender sig snart til sig selv, snart til en usynlig
tilhører, snart til en dommer. Det er saaledes,
det gaar for sig i virkeligheden. Dersom en
stenograf havde kunnet høre denne mand og notere
alt, hvad han havde sagt, saa kan det nok hænde,
at fortællingen var blevet mere ujævn, mindre
gjennemarbeidet end hos mig, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
