Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg erindrer, jeg har ingenting glemt. Da hun
gik, havde jeg fattet min beslutning. Den samme
dag indhentede jeg mine sidste oplysninger, og
jeg lærte hele hendes liv at kjende i dets
enkeltheder. Hendes fortid fik jeg besked om af
Lukeria, der tjente i hendes familie, og hvem jeg
lidt før havde vundet for min sag. Hendes liv
var helt tilbunds saa bedrøveligt, at jeg ikke
forstaar, hvorledes hun under saadanne forholde kunde
ha kraft til at le eller den evne til at være
nysgjerrig, som hun havde vist, da hun talte om
Mefistofeles. Men ungdommen! Det var det netop
jeg tænkte dengang — med stolthed og glæde,
thi jeg saa hendes sjæls noblesse i den
kjendsgjerning, at Goethes tanke gnistrede i hendes øine,
uagtet hun befandt sig paa kanten af en afgrund.
Ungdommen er altid høimodig. Det er bare hende
jeg taler om. Hovedsagen er, at jeg allerede
betragtede hende som min, at jeg ikke tvilede paa
min magt, — og der er en overmenneskelig
nydelse i ikke at tvile, ved De.
Men hvor er jeg nu? Gaar jeg frem paa
denne maade vil jeg aldrig komme til at
koncentrere mine tanker .... hurtig, hurtig, min Gud, jeg
forvilder mig, nu mister jeg traaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
