Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lumpent, er man altid gløg .... Men var det saa
lumpent alligevel? Kan man dømme en mand i
et saadant tilfælde? Jeg elskede hende jo
dengang allerede.
Vent! Jeg sagde hende naturligvis ikke et
ord om mine fortjenester; tvertimod. Aa —
tvertimod: »Det er mig, som skylder Dem alt og ikke
omvendt.« Jeg sagde det ganske høit, det kom
mig i munden. Det var kanske dumt, for jeg saa,
hun rynkede panden. Men alt i alt havde jeg
vundet alligevel; — nei vent lidt .... siden jeg
engang skal røre op i dette svineri, saa lad mig
tage alt med: jeg stod og strammede mig op,
jeg ved ikke, hvad der gik af mig: »Du er høi
og slank,« sagde jeg til mig selv, »du har en god
opdragelse, og du er, uden at rose dig selv, ganske
vakker.« .... Saanne tanker var det, som for
gjennem mit hode ....
Hun svarte naturligvis ja der paa stedet.
Men .... men jeg maa tilføie, at hun betænkte
sig noksaa længe, før hun svarte ja. Hun var saa
tankefuld, saa tankefuld, at jeg fik tid til at sige:
»naa?« og da det varede endnu længere, kunde
jeg ikke tilbageholde et: »naa da?«
Hendes søde lille ansigt var saa alvorligt, at
man kunde læse hendes sjæl i det. Og jeg holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
