Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa at føle mig fornærmet. »Er det muligt,«
tænkte jeg, »at hun kan betænke sig mellem mig
og kræmmeren?« Aa, dengang forstod jeg endnu
ikke! jeg forstod ingenting, ikke det allerringeste!
Jeg har ikke forstaaet nogenting før idag! Jeg
husker, at da jeg gik bort, kom Lukeria og sagde
til mig ihast: »Gud velsigne Dem, herre, som
tar vor kjære frøken. Men sig ikke noget til
hende, hun er stolt!«
Stolt — gjerne det, — jeg liker stolte damer;
det er dem, som er mest værd, naar man først
engang er sikker paa at ha erobret dem. Aa,
hvor usle vi mænd er, og ubehændige! Hvor
fornøiet jeg var med mig selv! Forestil Dem, at
mens hun stod der under porten, tankefuld, og
endnu ikke havde svaret ja, forestil Dem, at jeg
med forbauselse læste denne tanke i hendes
ansigt: »Naar jeg bare har ulykke at vente i begge
tilfælde, hvorfor skulde jeg da ikke foretrække
den tykke kræmmer, forat han kunde komme
fuld hjem en dag og slaa mig ihjel?«
Ja, hvad tror De? Kunde hun ikke ha en
saan tanke?
Jo; men nu skjønner jeg ikke et ord af det
hele! Jeg sagde, at hun kunde ha en saan
tanke: Hvad vil være den største ulykke? Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
