Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja, det er sandt .... Jeg har døiet mangen skam
i mit liv, fra jeg forlod hæren, men jeg har
aldrig gjort noget lumpent. Jeg selv var den
første til at afsky min maade at leve paa. Min
vilje var lammet, og min aand var sløvet paa
grund af min fortvivlede situation. Naa, det er
nu forbi ....«
»Du synes, du er blet til noget nu, — en
finantiel størrelse, ikke sandt?«
Altid hentydninger til pantelaaningen. Men
jeg beherskede mig. Jeg saa, hvor hun tørstede
efter at ydmyge mig, men jeg gav hende ikke
mere nogen anledning. En kunde ringede meget
beleiligt paa døren, og jeg gik ud i kontoret. En
time efter tog hun pludselig sit overtøi paa sig
for at gaa ud; hun stansede foran mig og sagde:
»Du sagde ikke noget af alt dette før
brylluppet.«
Jeg svarede ikke, og hun gik.
Dagen efter var jeg i det omtalte værelse og
lyttede bag en dør paa skjæbnens bestemmelse.
Jeg havde en revolver i lommen. Hun sad foran
et bord, med sit overtøi paa, og Efimowitsch
holdt sig i nærheden af hende og stod og skabte
sig. Nu, — der hændte (og det skal siges til
min ære) der hændte, hvad jeg havde forudfølt
og forudseet uden at have nogen klar bevidsthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
