Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overbevisning om hendes uskyldighed. Jeg afbrød
pludselig samtalen, idet jeg aabnede døren.
Efimowitsch sprang op, jeg tog hende ved haanden og
opfordrede hende til at gaa ud med mig.
Efimowitsch gjenvandt sin aandsnærværelse og gav sig
til at le af fuld hals:
»Ah — ligeoverfor en ægtemands rettigheder
har jeg intet at sige,« sagde han, »tag hende med
Dem! Og husk paa,« skreg han, »at jeg af
agtelse for fruen skal være til Deres disposition,
skjønt et ordentligt menneske egentlig ikke burde
duellere med Dem .... hvis De alligevel vilde
vove det, saa ....«
»Du hører det?« sagde jeg, idet jeg holdt
hende tilbage paa dørtærskelen.
Ikke et ord lige til vort hus. Jeg holdt
hende i haanden hele veien, hun gjorde ikke
modstand, — tvertimod, hun saa ud, som om hun
havde tabt baade mund og mæle, men det varede
ikke længere, end til vi kom hjem. Der satte
hun sig paa en stol og saa mig stivt ind i øinene.
Hun var ligbleg i ansigtet. Det ironiske drag
begyndte at krumme sig paa hendes læber, og
hendes øine udtrykte den gamle sikkerhed, den samme
kolde og ubønhørlige trods. Hun var vist for
fuldt alvor forberedt paa jeg vilde skyde hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
