Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg bare kan sige godt om, og jeg. Jeg sparede
ikke penge, jeg gav meget ud for hende; jeg
betalte ti rubler besøget til Schreder, doktoren, som
jeg havde tilkaldt. Da hun fik sin bevidsthed
igjen, begyndte jeg at vise mig mindre hyppigt.
Men hvorfor skal jeg komme ind paa disse
detaljer? Da hun kom oven senge, indtog hun
fredelig en afsides plads i værelset ved et bord, som
jeg havde kjøbt til hende .... Ja, det er sandt,
vi overholdt begge en absolut taushed .... Det
vil sige, vi vexlede jo altid nogle ord om
ligegyldige ting. Jeg vogtede mig vel for at være
vidløftig, og jeg saa, at hun ogsaa nødig sagde mere
end det strengt nødvendige. Det fandt jeg ganske
naturligt. »Hun er altfor urolig, for nedslaaet,«
tænkte jeg, »man maa gi hende tid til at glemme
og til at finde sig tilrette i situationen.« Vi tiede
altsaa stille begge, men jeg forberedte stadig
fremtiden. Jeg troede, hun gjorde det samme, og
der var noget rædselsfuldt interessant for mig i
stadigt at gjætte; hvad mon hun tænker paa i
dette øieblik?
Jeg maa gjenta det: Ingen ved, hvad jeg
har lidt og grædt under hendes sygdom. Men
jeg har grædt for mig selv alene, jeg skjulte mine
taarer, selv ikke Lukeria saa dem. Jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
