Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Men jeg er ikke syg,« sagde hun med et
ubestemt smil.
Schreder synes ikke at lægge nogen vægt
paa det (lægerne tar det af og til saa uhyggelig
let); han indskrænkede sig til at sige mig, at det
var en levning af hendes sygdom, og at det ikke
vilde være afveien at komme til et bad, eller hvis
vi ikke kunde det, at reise paa landet. Ellers
sagde han ikke andet, end at det var lidt svækkelse
eller noget saant. Da Schreder var gaaet, sagde
hun til mig med et meget alvorligt ansigt:
»Men jeg føler mig aldeles, aldeles frisk.«
Men da hun sagde dette, rødmede hun, som
om hun skammede sig over noget. Ja skammede
sig. Aa, nu forstaar jeg det; hun skammede sig
over i mig at se en ægtemand, der endnu tog
sig af hende, som en virkelig ægtemand. Men
dengang forstod jeg ikke, jeg troede, det bare var
hendes frygtsomhed. Bindet!
Naa — det var en maaneds tid senere, en
klar soldag i April, klokken var omkring 5, jeg
sad ved kassen og var netop færdig med at gjøre
op. Da hørte jeg pludselig en sagte sang fra
naboværelset, hvor hun sad og arbeidede. Det
var hende, som sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
