Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbauselse. »Hun synger, og det i min nærværelse!
Har hun glemt? Hvad skal det sige?« Jeg
blev siddende ganske ude af mig selv, derpaa
reiste jeg mig, tog min hat, og jeg gik, uden at
tænke paa, hvad jeg gjorde, sandsynligvis fordi
Lukeria havde bragt mig min overfrakke.
»Hun synger!« sagde jeg ganske uvilkaarligt
til Lukeria. Hun forstod ikke og saa paa mig
med et forfærdet ansigt. Jeg var heller ikke saa
let at forstaa.
»Er det første gang, hun synger?«
»Nei, hun synger af og til, naar De ikke er
hjemme,« svarede Lukeria.
Jeg husker alt. Jeg gik ud paa gangen,
dernæst ud paa gaden, hvor jeg gav mig til at gaa
uden at vide, hvor jeg gik hen. Jeg stansede ved
enden af gaden og stirrede ud for mig. Folk
passerede og puffede mig: jeg følte intet. Jeg
raabte efter en droske og kjørte til politistationen
uden at vide hvorfor. Saa gik jeg pludselig ud
af vognen og gav kusken 20 kopek.
»Se der, for din umage,« sagde jeg til ham
og lo idiotisk. Men saa følte jeg en pludselig
klarhed opstaa i min sjæl. Jeg vendte hjemover
med hurtige skridt. Lyden af den stakkars lille
brustne stemme gjenlød i mit hjerte. Jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
