Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa besynderligt, at Lukeria gik ind igjen ti
minutter senere for at se, hvad hun foretog sig.
»Hun stod op imod væggen, tæt ved
vinduet, msd hodet støttet mod sin haand, som hun
holdt flad mod væggen. Saan stod hun,
henfalden i tanker. Hun var saa aandsfraværende, at
hun ikke havde lagt mærke til, at jeg var
kommen og stod og saa paa hende. Det var ligesom
hun smilte. Hun blev staaende saaledes med sit
tankefulde ansigt, og hun smilte. Jeg kastede et
sidste blik paa hende og gik stille ud, uden at
hun mærkede det. Men saa hører jeg hende
pludselig aabne vinduet. Jeg løber strax ind og siger:
Det er koldt ude, frue, De forkjøler Dem. Men
saa ser jeg, at hun staar opreist i vinduet, opreist
i hele sin længde i det aabne vindu. Hun vendte
ryggen til mig og holdt Mariabilledet i haanden.
Det løb koldt ned af ryggen paa mig og jeg
raabte: Frue! frue! Hun hører det og hun gjør
en bevægelse, som om hun vil vende om ind i
stuen, men hun vender sig ikke, hun tar et skridt
udover, trykker billedet mod sit bryst og kaster
sig ud!«
Jeg husker bare, at hun endnu var ganske
varm, da jeg kom til husdøren. Alle saa paa
mig. Alle talte, før jeg kom, men de tiede stille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
