Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
love mig til nu? Jeg træder paa dem med mine
fødder! Alt, alt er mig ligegyldigt!«
Blind, blind! Hun er død, hun hører mig
ikke. Aa, du ved ikke, til hvilket paradis jeg
skulde ha ført dig. Jeg havde himmelem i min
sjæl, og jeg skulde ha hvælvet den over dig! du
vilde ikke ha elsket mig? aa, hvad gjør det? vi
skulde ha levet »saaledes«. Vi skulde ha levet
sammen som venner, det vilde ha været nok til
at gjøre os lykkelige; vi skulde ha glædet os
sammen og seet hinanden ind i øinene;
saaledes skulde vi ha levet og dersom du havde
elsket en anden, nu vel, lad gaa, lad saa være!
Du skulde faa været sammen med ham og
morret dig med ham, og jeg skulde ha seet paa dig
fra den anden side af gaden .... Aa — alt, alt!
men aabn bare dine øine! En eneste gang, et
øieblik! et øieblik! Du skulde se paa mig, og
ligesom for en stund siden sværge, at du vilde
være mig en tro hustru! Nu skulde du forstaa
alt med et eneste blik.
Ubevægelig! Ubønhørlige natur! Menneskene
er alene paa jorden, det er vor ulykke. »Er der
et levende menneske paa markerne?« skriger den
russiske ridder[1]. Jeg skriger det samme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
