Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ;214
kult och konst.
Hansastad tilbragte han de sine sidste 39 Lcveaar og naaede
efter-haanden som Organist og Koncertgiver, som Lærer og Komponist
et Ry, der af Samtidige allerede pristes som »Verdensberømmelse .
Men senere hen gik han i Glemme og delte Skæbne for en Tid med
saa månge af Kunstens Stormænd, især Johan Sebastian Bach, til
hvem han saa straalende var knyttet som Lærer og Ven.
Hvorvidt man efter dette rent ud kan indordne Buxtehude under
den danske Musiks Historie, har syntes månge tvivlsomt. Mærkeligt
er det dog, at tyske Lærde og Historikere er flittige til at hævde
ham som Dansker. philipp Spitta, den Månd, der gennem sin
omfattende Vurdering af B:s Kunst i förste Del af den store
Bach-Biografi har sat ham det skønneste Eftermæle i nyere Tider (1873),
kalder ham udtrykkelig »en Nordbo i snævrere Forstand, en Dansker .
Den ansete, sydtyske Musikhistoriker, richard Batka, kalder ganske
pathetiskt Buxtehude den store Dansker, den vældige Organist.
I Samklang dermed er han ikke omtalt i Allgemeine Deutsche
Biographie, hvorimod hans Levned er skildret i Dansk biografisk
Lexikon.
Det var især som Skaber af de vidt og bredt kendte
Abend-musikem paa de fem Sondage for Jul, at Buxtehude indridsede sit
Navn i Samtidens Historie. Med Understøttelse af Lübecks rige
lvøbmænd, der havde levende Sans for at göre deres By til et Hjem
for Tonekunsten, begyndte han 1673 at iværksætte dette vældige
Koncertforetagende, der krævede lige stor Opvisning af Sånger- og
Instrumentalkræfter. Og saa livlig var Tilstromningen dertil, at der
f. Ex. 1705, 2. December, maatte beordres 2 Korporaler og 18
Menige af Stadsmilitsen hen at holde Orden derved.
Netop i dette mindeværdige Aar var det, at johan sebastian
Baci-i valfartede til Lübeck, hvor han blev saa mægtigt tiltrukket
af Buxtehudes Personlighed og Kunst, at han tog sig den Frihed at
forlænge sin Orlov (tjänstledighet) til det firdobbelte af, hvad
hans Foresatte havde tilstaaet ham; noget de heller ikke glemte at
läste ham for, da han omsider i Februar 1706 vendte tilbage til
Arnstadt. Saavel den storslaaede Kunstpleje som ogsaa de gode.
ekonomiske Vilkaar, hvorunder Buxtehude levede i Lübeck, maatte
nodvendigt dragé unge Musikeres Sind mod den gamle Stad som
mod et Paradis. Alene Organistembedet indbragte sin Månd den i
hine Tider smukke Sum af ca. 1000 Mark aarligt (Mariekirkens Orgel
havde 3 Manualer, Pedal og 54 klingende Registre). Allerede før
Bach havde handel og andre indfundet sig i Lübeck som Aspiranter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
