Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dietrich buxtehude.
215
til denne Herlighed. Men Vilkaaret derför, Ægteskab med
Buxte-liudes lovligt alderstegne Datter, huede ingen af dem. Alligevel
drog de jo ikke skuffede hver til sit. Især for Bachs Orgelkunst
havde dette Samvær med Liibeck-Mesteren stor Betydning. Gennem
en sammenlignende vidtloftig Analyse af Bachs hidhorende
Ung-domsværker har Spitta paa anførte Sted til Överflöd godtgjort dette.
Hvorvidt Max Seiffert har Ret i, at ogsaa Buxtehude paa denne
Maade influerede paa handel, er vel et Sporgsmaal (Jahrbuch
Peters 1902).
Blandt de månge andre Disciple og yngre Kunstnere, som
Buxtehude i Aarenes Lob var Læremester for, er især et Par Nordboer
af Interesse. nikolaus Bruhn (1665—97) naaede, trods sin tidlige
Dod, Navnkundighed som Komponist, Organist og Violinvirtuos; især
var hans Færdighed i Dobbeltgreb paa dette Instrument beremt,
og ofte vakte han Forbavselse ved at traktere det, samtidig med,
at han spillede Orgelbas med Fødderne. Paa Anbefaling af
Buxtehude blev han Organist i Köbenhavn og i Husum, hvor han döde.
Blandt hans Kompositioner spilles den Dag i Dag hans mægtige
Orgelfuga over Koralen »Kom Hedningernes Frelsermand» (udg. bl. a.
af GuiLMANT i École classique de /’Orgue). — End mere interessant
er Forholdet mellen: B. og den fremragende Komponist og
Hof-kapelmester, Gustav duben, i Stockholm († 1690). Diiben tilhorte
en til Sverrig indvandret og der i lang Tid meget udbredt og
virk-som tysk Musikerslægt. Paa en Rejse til Hamburg og andre
be-tydelige Musikbyer kom han omkring Aarene 1765—68 ogsaa til
Lübeck; og der indledte han et Venskab med Buxtehude, der gennem
månge Aar gav sig Udslag i en livlig Udveksling af Musikalie?-.
Saaledes gik det da til, at långt den störste Del af Buxtehudes
Kompositioner, for saa vidt de nu er kendte, maa søges paa Upsala
Universitetsbibliotek, hvor de er havnet mellem Dübens
Efterladen-skaber. Men gennem et Par Aarhundreder var dog dette
Gemme-sted ganske uænset, saa at den lübske Musikhistoriker Carl Stiehl
kunde göre et stolt Fund, da han i 1888 fremdrog hele denne
Musik-skat, i alt o. 120 utrykte Kompositioner af Buxtehude.
Størsteparten af dem er en statelig Række Kantater og andre
Vokalværker; men uheldigvis angives udtrykkelig ingen af dem som
hørende til Buxtehudes »Abendmusiken». Af indre Kendemærker
har Max Seiffert dog ment at kunne udpege nogle faa
Kompositioner, der har været udført ved disse Koncerter, og de foreligger
nu udgivne i »Denkmäler deutscher Tonkunst». Allerede i B:s egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
