- Project Runeberg -  Kunstkammeret. Dets stiftelse og ældste historie /
6

(1897) [MARC] [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti

KUNSTKAMMERET

Mængde værdiløse „Rariteter" ved Siden af virkelige værdifulde
Ting. Hans Hustru, den danske Prinsesse Anna. Frederik Ii s
Søster, var lige saa ivrig en Samler som han selv; hun er
dog noget betænkelig ved at have en Meteorsten i Huset, da man
ikke kunde vide, hvad Ulykker den kunde volde. Hun ønsker at
komme i Besiddelse af nogle Urner, som hun kalder „Kar. der er
voksede af sig selv og ikke lavede af Menneskehænder", og som
hun tror skyde frem af Jorden hvert Aar mellem Paaske og Pinse,
for straks efter dette Tidspunkt at forsvinde i Jordens Skod paa
ny. Da hun endelig kom i Besiddelse af et Par Urner fra Nedre
Lausitz, blev hun i høj Grad skullet over deres Uanselighed og
haabede at kunne faa nogle større og mere anseelige Kar end
disse gamle revnede Potter. En lige saa ringe Opfattelse af hvad
det virkelig kom an paa at samle, havde hendes Ægteherre, da
han ikke vilde indlemme et Brudstykke af en Guld-Halsring, dei
blev fundet i Sachsen 1573, i sit Kunstkammer, eftersom „den
ikke var hel".

Kurfyrstens Kundskaber i Naturhistorie vare. som Datidens i
det hele, ikke synderlig vidtrækkende. Om et i 1569 i hans Land
fundet „stort Horn" — sandsynligvis en Mammouthstand — udtaler
han, „at det hverken er et Rhinoceroshorn eller et Enhjørningshorn",
men holder for „at. det er en stor Hvalfisketand, hvoraf man laver
de hvide Kamme, hvilket man ellers kalder Elfenben." Man maa
glæde sig over, at han faa Aar senere fik Lejlighed til at studere
Hvalerne noget nærmere, da Hertug Hans d. æ. af Holsten-Gottorp
sendte hans Hustru et Hvalfiskehoved med hvad der mere var
tilbage af Fisken, hvoraf han kunde lære, at Hvalfisk ikke havde
Stødtænder af Elfenben.

I sin Iver efter at samle paa „Rariteter" tog man ikke i
nogen Maade Hensyn til andres Følelser. Det var i 1579
rygtevis kommet Kurfyrst August for Øre, at man ved Sektionen af
Liget af den ovenfor omtalte bayerske, meget jesuitvenlige. Hertug
Albrecht havde fundet en stor Sten i Nyren ,.i Skikkelse af et
Jesuiterhovede", og lian udbeder sig i et Brev i Begyndelsen af
1580 til den afdødes Søn nærmere Oplysning om dette Jærtegn.
I sit Svar skriver denne, at det undrer ham aldeles ikke. at
saadant udspredes af Modstanderne af hans Religion, og mener, at
der i Grunden ikke er noget om den Lighed med et Jesuiterhoved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstkamme/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free