Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti KUNSTKAMMERET
Beliggenhed, umiddelbart op til Kongens Sengekammer, og
Betegnelsen „Wunderkammer" viser dets Betydning.
Man har desværre ingen Fortegnelse over Indholdet af
Frederik II’s Drejer- eller Vidunderkammer, men med den foran
omtalte livlige Forbindelse med Sachsen og med de Gaver for Øje,
som fra Danmark kom til Dresden, ligger det nær at antage, at
der fra Sachsen har fundet Oversendelse Sted, sandsynligvis i
endnu højere Grad, af lignende Sager, og man tor sikkert i
Vidunderkamrene paa danske Slotte se den ældre, mere beskedne
Fonn for Kunstkamrene i Tyskland.
Den paatænkte Ombygning af Krogen i 1568 blev ikke til
noget: men i 1584, da det straalende Kronborg alt var i Færd
med at rejse sig paa det gamle Krogens Plads, se vi, at
Frederik II ogsaa tænkte paa sil Drejerkammer. Den 28. Juli gav han
nemlig Lensmanden Ordre til at handle med Stenhuggerne om den
Sten, der behovedes til det Taarn „hvor Kongen vilde have sit
Drejerkammer og anden Værelse." Kammeret er sandsynligvis
blevet indrettet, da Taarnet, det nordvestre, langt ned i Tiden
benævnes „Drejertaarnet", men de Genstande, som tidligere havde
udgjort Vidunderkammerets Indhold, og som nnder det gamle Krogens
Nedbrydelse maa være flyttede andetsteds hen, kom næppe tilbage
til Kronborg, og Drejerkamret dér kom aldrig til at spille nogen
Rolle. I Slottets Inventarlister fra Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede nævnes det aldeles ikke.
At Frederik II selv har drevet Drejerkunsten ses deraf, al der
efter hans Dod betales Osvald Drejer (’% 1588) 4 Rdl. til
Fortæring paa Rejsen fra København til Skanderborg, efter sal. og
højlovlig kgl. Majestæts Drejertoj, som han skulde bringe over til
København.
Christian IV synes kun at have haft Interesse for
Videnskaberne, for saa vidt som de lod sig anvende i Lixets praktiske
Forhold. Men han var tillige en Mand med Smag og kunstnerisk
Sans og foretrak at se de mange prægtige og værdifulde
Kunstsager og mekaniske Arbejder opstillede i sine lyse, luftige Sale
paa Rosenborg eller Frederiksborg, fremfor at have dem anbragte
i en forvirret Sammenblanding med Naturmærkværdigheder, som
et Elefantore, en Slangehud eller Fodderne af en podagristisk
Kalkun. Han synes tillige at have været mere gavmild med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
