Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti KUNSTKAMMERET
Dyr er beskrevet af mangfoldige, som ikke have set det, og da
der derfor er bragt mange Urigtigheder til Torvs, vil han beskrive
det efter Jacob Bontius, der er en fuldt troværdig Mand, og som
halset Dyret mange Gange, ikke biot i Fangenskab, men i vild
Tilstand i Skovene. Den er uskadelig, siger Vorms Hjemmelsmand,
undtagen naar den bliver angrebet; men ophidses den, kaster den
Mand og Hest omkuld „som en Loppe" og dræber dem ved at
slikke paa dem. Thi dens Tunge er saa ru, at den tager Hud og
Kod med lige til Benet.
Fra Vorms Sanding berigedes Frederik III’s Kunstkammer
med et Elsdyrshoved med Hornene, Klove og andre Dele.
Desuden med en Pokal, lavet af en Elsdyrsfod, og med en Amulet,
lavet i Preussen, i Form af et Hjerte, under en vis Konstellation.
Om Elsdyret — som hos Olaus Magnus identificeres med Bibelens
Vildæsel, Onager, der ogsaa spillede en Rolle i Fantasierne om
Enhjørningen — fortæller Vorm, at det lider meget af den faldende
Syge og kun kan befries ved, at man bojer det ene Bagben op,
saa Hoven kommer til at berøre Øret. Det er et frygtsomt Dyr,
som dør af det mindste Saar „og bliver dødsangst, naar det ser
sit eget Blod." Dets Kod er vei spiseligt, men ikke nogen
behagelig Fode. Vorm selv har erfaret det; det var ham ikke muligt,
da Kansleren Christian Friis en Gang havde sendt ham et Stykke
Elsdyrkød, at bekvemme sig til at spise noget deraf.
Elsdyrets Horn vare et fortræffeligt Middel mod Epilepsi,
særlig naar Dyret fangedes omkring, d. 1ste September. Senerne
brugtes mod Krampeanfald og Klovene mod Hysteri og
Hjertelidelser.
Om Rensdyrets Nøjsomhed og Hurtighed og om dets
Uundværlighed for Lapperne er Vorm godt underrettet; af Genstande,
som han har i sin Samling, slutter han, at Grønlænderne låve
Pile og Kastespyd af dette Dyrs Horn.
Faa Dyr spillede en saa stor Rolle i Datidens Lægekunst
som Hjorten. Var man ifort en Dragt af Hjorteskind, kunde man
gaa sikkert mellem Slanger, og baade disse Dyr og Myg flygtede
for Lugten af brændt Hjortetak, som i det hele var et virksomt
Middel mod Gift og alle ondartede Sygdomme. Blodet „stillede
Maven", og Kodet hjalp mod Febre. Marven og Fedtet blødgjorde
de haarde Kræftknuder, og Røgning med de brændte Haar anbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
