Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
KUNSTKAMMERET
Navnet Johannes, Dotrene Elizabeth. Og straks derpaa afsluttede
de deres Jordeliv: „ipsorum omnium simul cum matris animae ad
Deum æternaliter victurae redierunt, corpora autem sub hoc saxo
reqviescerunt" (alle deres Sjæle vendte tillige med Moderens
tilbage til Gud, for at leve et evigt Liv; Legemerne derimod hvile
under denne Sten).
Man kan vei kun glæde sig over, at en eller anden har set
sit Snit til, inden Begravelsen, at redde et af disse Lilleputlig fra
LTndergang og opbevare det for Efterverdenen. Historien melder
intet om, om det var en Johannes eller en Elizabeth, der blev
revet bort fra den fædrene Jord.
Det er sikkert en beskeden Efterklang af denne gamle
vidunderlige Historie, der dukker frem i Barberens Bysladder i „Den
Stundesløse", hvor han underholder Vielgeschrei om Matroskonen
„in den Neuen-Buden", der paa en Gang havde bragt 32 Børn til
Verden, som bleve døbte og dode straks efter. Mulig med en
svag Erindring om Sissel Gudmandsdatter i Timiansgade, der var
bleven Moder til den gennem Bartholin berømte Dreng med
Fontangerne.
En anden Mærkværdighed, der i sin Tid vakte umaadelig
Opsigt i Europa, havde Frederik d. III ligeledes at takke
Hannibal Sehested for. Det var den i 1661 (?) paa den hollandske
Kyst mellem Scheweningen og Catwyck fangede Blæksprutte. Da
den engelske Flaade netop laa til Ankers ud for Kysten for at
hente Kong Carl d. II tilbage til sit Rige, udlededes der
naturligvis deraf mange Varsler for hans egen, hans Riges og hans
Flaades Fremtid. Dyret „stillede sig saa skrækkeligt an", da det
blev fanget, at Fiskerne troede, de havde selve Djævelen i Nættet,
og det vilde ikke give sig, før man huggede det en Baadshage i
Livet og holdt det fast med den. Dog levede det endnu tre
Timer efter Fangsten. Det henføres af Olearius til
Blæksprutterne og afbildes i hans „Gottorfsche Kunstkammer" (1674)
sammen med den berømte Sømunk, der har givet Anledning til
saa mange Beretninger om Havmænd og Havfruer. „Physici og
lærde Mænd, der have rejst vidt og bredt, erklære, at de intet
Sted have fundet Mage til dette Dyr, hverken i Italien, Indien eller
Tyrkiet, og anse det for en mærkelig Vidunderskabning, hvis
Betydning alene den Allerhøjeste kender." Efter den almindelige An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
