- Project Runeberg -  Kunstkammeret. Dets stiftelse og ældste historie /
148

(1897) [MARC] [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

KUNSTKAMMER -INVENTARIUM

Dyr fra de varme Lande finde vi allerede i Kobenhavn i
Slutningen af det 16de Aarhundrede. 1562 blev der betalt Joakim
Gerdain og Hans Mayer fra Lüneburg 120 Rdlr. for en Love; en
saadan sender Christian d. IV 1595 som Foræring til sin Svoger,
Kong Jacob af England, og i sine Barnebreve omtaler han en
mærkelig Elefant, som havde vist sine Kunster i Kobenhavn.

Det var dog først Frederik d. III, der, som Supplement til
Kunstkammeret, indrettede et Menageri paa Kobenhavns Slot.*)
Dyrene stod ikke i en fælles Bygning, men de forskellige
Dyrehuse laa saa temmelig samlede, Løvehuset paa Ridebanen bag
Prins Jørgens Stald, Tigerhuset ved Tøjhuset.

I 1656 hjemsendte Ulrik Frederik Gyldenløve fra Italien to
neapolitanske Heste og en Løve. De kom hertil i December,
hid-bragte af en Mand fra Augsburg, Johannes Sembler, der fik 100
Rdlr. for sin Umage. I 1666 kom der et Tigerdyr, og i 1669
udleveres der Johan Jæger, Slotsfoged, to Favne Brænde til at
holde den nødvendige Varme hos Mammoneten og „Svinigelen",
det ostindiske Pindsvin, der, som Griffenfeld skrev, ankom sund
og triumferende som en St. Georg. Og samtidig gjorde man i
Stand til at modtage den med megen Spænding ventede Krokodil;
om dens Udeblivelse fortælles i Bordings Danske Mercurius
(Oktober 1669):

Til Lykstad er et Skib saa lykkelig hjemlandet

Fra den guineisk Strand: man derpaa saa’, blandt andet

Som stert og sælsomt var, en farlig Krokodil.

Af samme Slags som gaar udi Ægyptens Nil.

Man den til Kongen hid saa levendes at føre

Paa Veje var; men hvo kan mod Naturen gøre?

Ved vores danske Luft den sig ej vei befand’

Men tik sin I)ød paa Bælt. ret. under Sprogø Land.

Skibet havde oprindelig haft to af disse Dyr om Bord, men
det ene døde, inden man naaede Gluckstadt.

Der fandtes ogsaa Kameler og Dromedarer i Kongens Menageri;
de fleste vare opstaldede paa Esrom, hvor en af dem i 1668 blev

*) Naar B. B. i Dsk. Saml. II 179 alt i 1662 henlægger Menageriet til
Frederiksberg, er det urigtigt. Det Hyttedes først under Frederik d IV bort
fra Københavns Slot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstkamme/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free