Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - I. Kvindesagens udspring. Bevægelsen i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Først under en senere minister (Dufour) opnaaede
Julie Daubie, hvad hun ønskede, og de gamle tradi
tioner var saaledes brudte. Men hun, som ved sin
energi havde aabnet videnskabsakademiet for kvinden,
døde faa aar senere (1872) i den yderste fattigdom i
Paris.
Lige høit begavet fra hjertets som fra aandens
side virkede hun til sin død utrættelig for sine søstres
vel. Saaledes beskjæftigede hun sig endnu i 1871 med
at danne en kvindeforening; og hendes udmerkede
verk: »La femme pauvre au dixneuviéme siécle« staar
som et smukt mindesmerke om hendes bestræbelser.
Under Napoleons sidste regjeringsaar (1869) organi
seredes den første forening til kvindespørgsmaalets
fremme af Leon Richter; dog var det kun en meget
liden skare, der samledes i denne forening. De fleste
franske damer følte sig overbeviste om, at de havde det
udmerket godt under de bestaaende forhold; og kvin
derne af folket var saa vante til at slæbe sig afsted i
uafbrudt undertrykkelse, at de ikke vovede at tro paa
en forbedring.
Ved den tysk-franske krig forandredes situationen
pludselig. Kvinderne, de fornemme og de ringe, de,
der var opfyldte af iver for sociale fremskridt, og de,
som hidtil havde anseet de gamle tilstande for de
bedste, ja seiv den store skare, der hverken havde
tænkt over fortid, nutid eller fremtid, rakte hinanden
haanden for i beundringsværdig opofrelse at virke for
sit fædreland.
Da der atter blev fred, havde de franske kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
