Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7
Hvor overmaade meget fru Collett ved sin iver
og sin rige begavelse har udrettet, tør aldrig forglem
mes. Og nåar den modige forkjæmperinde, efter mere
end tredive aars trofaste virken i sagens tjeneste, med
tanken henvendt paa dette anliggende udbryder*):
»0 februarsol, længselsfuldt ventede —koldt, lidet
magtende falder dit første straaleglimt ned i vore skyg
gede dale... Og dog, vær hilset februarsol! Velsig
net være din første, sparsomme straale, den bebuder,
at hver dag vil bringe flere«, da tør hun sige,
at det var hende, som først brød de nye baner, og
stole paa, at do kommende generationer vil lære at
forståa og anerkjende hendes arbeide og hendes kampe.
Ved siden af fru Colletts beger har Stuart Mills
»Kvindernes underkuelse« gjort sit til at vække inter
essen for spørgsmaalet.
Og at den engelske forfatter sanskuelser har mødt
forstaaelse hos nogle af vort lands kvinder, viser blandt
andet et lidet supplement til hans bog, kaldet «Venin
dernes samtale om kvindernes underkuelse«, der udkom
1871 og skriver sig fra en anonym norsk forfatterin
des pen.
Naar man omtaler dem, som hos os har arbeidet
for kvindespørgsmaalet, vilde det være uretfærdigt at
forbigaa frøken Aasta Hansteen (datter af vor be
rømte videnskabsmand, professor Hansteen), en talent
fuld, men noget eksentrisk dame, der ofrede tid og
kræfter for denne sag.
*) Camilla Collett: »Mod strømmen* II (8. 320).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
