Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Uden tvivl besjæiet af den oprigtigste iver søgte
hun at virke baade gjennem skrifter og ved foredrag;
og hun gjennemreiste i den anledning i syttiaarene næ
sten hele Norge,
At frøken Hansteen, tiltrods for en begavelse, man
ikke tør fråkjende hende, overalt mødte modstand og
haan, bør ikke tilskrives hendes lidt forcerede frem
træden, men maa vistnok snarere soges i den omstæn
dighed, at kvinderne endnu ikke indsaa sagens vig
tighed.
I den sidste tid er dog interessen vokset. Og for
en stor del skyldes dette vore digtere, der i sine ver
ker, som bekjendt, med forkjærlighed har belyst kvin
dens stilling i samfundet. Som følge heraf er kvinde
sagen nu bleven et yndet thema i selskabsverdenen,
og den har lidt efter lidt begyndt at arbeide sig ind i
det norske folks bevidsthed.
Flere damer har desuden leveret indlæg i sagen
(bl. a. fruerne Mathilde Schjøtt, Ragna Nielsen
og Antonie Løchen, frokneme Gina Krog, Laura
Eømcke og Anna Rogstad). Og den er 1884
bleven behandlet i »Studentersamfundet«, hvis davæ
rende formand, dr. Francis Hagerup, har vist dette
samfundsspørgsmaal ivrig tilslutning.
Er det Camilla Collett, der saaatsige theoretisk
har reist kvindebevægelsen i vort land, saa har hvpo
thekbankdirektør H. E. Berner indlagt sig æren af
praktisk at kalde den til live.
Gjennem foredrag, brochurer og talrige avisartikler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
