Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
og en længere novelle med fin opfatning skrevet om
sagens forskjellige sider.
1873 stiftede den bekjendte journalist L. J. H jerta
og hans døtre, samt fruerne Ankarsvard, Wallenberg
og Limnell en forening for sgift qvinnas eganderatt*;
de vandt flere fremragende rigsdagsmænd for sagen og
har herigjennem ikke uvæsentlig bidraget til gjennem
førelsen af forbedrede love for den gifte kvinde.
Foruden de nævnte har adskillige svenske mænd
ydet bestræbelserne virksom hjælp (bl. a. Louis de
Geer, A. 0. Wallenberg, Oskar Stackelberg, Svensén
og F. T, Borg).
Idetheletaget har bevægelsen i Sverige udviklet sig
raskere end i de fleste andre riger; og det svenske folk
er det første, der i nutiden har givet en kvinde ad
gang til sine høieste lærestole. Fru Sophie Kowa
lewskas udnævnelse til professor i mathematik ved
Stockholms høiskole, der foregik d. 28de juni 1884,
vakte opmerksomhed over hele den civiliserede verden.
Og denne begivenhed vilde alene været nok? til at stille
Sverige i første række med hensyn til kvindesagen.
I vort broderland anser man dog langtfra dette
samfundsspørgsmaal som løst, og der er 1884 stiftet
en kvindesagsforening, som til erindring om den første
forkjæmperinde har faaet navnet: «Fredrika Bre
mer foreningen».
Ogsaa i det tredie af de nordiske riger, Danmark
reistes spørgsmaaiet af en kvinde.
1851 udkoni i Kjøbenhavn tolv breve, der bærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
