Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - V. Kvindesagens forkjæmperinder i de forenede stater i Nord-Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
dengang endnu ikke havde stemmeret, ansaa hun dem
som berettigede til at modtage valg. Blandt distriktets
23,000 vælgere var der dengang kun 24 per soner,
der gav hende sin stemme.
1868 grundede hun sammen med Susan B. Anthony,
Parker, Bury o. a. en avis, »The revolution«, hvis
program var at arbeide for kvindesagen; bladet for
andrede senere sin tendens, hvorfor mrs. Stanton o. fl.
udtraadte af redaktionen.
Omtrent femten aar bereiste hun som foredrags
holderinde de amerikanske stater; særlig glimrende var
hendes mindetale over Lucretia Mott (holdt i "Washington
1881). Hendes seneste arbeide er det interessante og
omfangsrige verk »History of womens suffrage* (111
bind), som hun nylig har fuldendt sammen med miss
Susan B. Anthony og mrs. Mathilda Joslyn (lage.
Ogsaa hendes søn Theodore og hendes to døtre er
ivrige tilhængere af kvindebevægelsen.
Blandt de kvinder, som, ved siden af Lucretia
Mott og Elisabeth Stanton, maa nævnes som sagens
virksomste støtter, fortjener fremforalt Susan B. An
thony at omtales. 1850 (samme aar som »The
national woman suffrage association« stiftedes, den
berømteste og mest indflydelsesrige kvindesagsforening
i Amerika) sluttede hun sig til Elisabeth Stanton. Og
i de forløbne femogtretti aar har disse to, forenede ved
et oprigtigt venskab, i fællesskab virket for sit kjøn.
Miss Anthony har æren af først at have opstillet
fordringen om kvindens adgang til den høiere under
visning. Og lige siden hun (1853) traadte frem for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
