Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Kvinders virken i fremmede lande - VIII. Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
1869 tilstodes der dem adgang til at underkaste sig de
forskjellige eksamener. Og 1873 offentliggjørdes en
bestemmelse om, at kvinderne ved universitetet skal
nyde fuldstændig samme rettigheder som mændene.
De andre læreanstalter fulgte snart Zuricks eksem
pel, først Genf, senere Neufchatel og endelig Bern.
Og det stigende antal, der søgte did, vakte ogsaa i andre
lande ønsket om at aabne universiteterne for kvinden.
Af de sckweizerske universiteter er Zuricks i reg
ien sterkest besøgt af kvindelige studerende, og idethele
synes flertallet at foretrække de tysk-schweizerske for
de fransk-schweizerske.
Den første kvinde, som overvar forelæsningerne i
Ziiricb, var en russerinde *) ; og de fleste kvindelige stu
denter er hidtil komne ira Rusland. Schweizerinderne
seiv nærede i begyndelsen liden interesse for studierne;
men i den seneste tid er deres antal steget i høi grad.
Fru Marie Goegg, født Pouchoulin, er den
sckweizerske kvindebevægelses ivrigste forkjæmperinde.
Hun udstedte 1868 et opraab til kvinderne af de for
skjellige nationer om at stifte en international forening.
Ideen hertil havde bun kentet ved fredsforeningens møde
i Genf (1867). Hendes opfordring fandt tilslutning,
og stifterinden udnævntes til foreningens præsident.
Et af de første skridt, bun i denne egenskab fore
tog, var at benvende sig til fredsforeningen med an
modning om at faa adgang til den kongres, der samme
aar skulde aiboldes i Bern. Andragendet blev bevilget.
*) Se (XII): Rusland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
