Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - I. Kvindesagens nuværende standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
angaar, er det bekjendt, at denne stadig Jbliver mere
og mere almindelig.
Som lærerinder ved pigeskolerne er et meget be
tydeligt antal i virksomhed, og endog ved flere private
gutteskoler benyttes lærerinder.
Mange kvinder har ansættelse i handelsfaget. Og
det er ikke blot i detail-handelem man bruger kvinde
lige hjælpere, men man ser dem hyppigt som bog
holdersker og kasserersker ved større merkantile forret
ninger.
Frøken Cecilie Thoresen, hvis energi det for en
stor del skyldes, at universitetet blev aabnet for kvin
den, immatrikuleredes 1882 som Norges første kvindelige
student. Senere har flere fulgt hendes eksempel; 1883
tog saaledes én, 1884 to og 1885 fem kvinder studen
tereksamen.
For kvindens uddannelse til forskjellige erhverv er
der gjort adskilligt, Som en frugt af «Kristiania forening
til fremme for det kvindelige haandverk» (stiftet 1861]
fremgik 1876 den kvindelige industriskole, der besty
res af kaptein Just Gude-Smith og besøges af elever
fra de forskjellige landsdele. Og «Kristiania handels
gymnasium» har oprettet en særskilt klasse for kvinder.
Som det seneste fremskridt paa kvindesagens om
raade kan nævnes, at den første kvinde, døvstumme
lærerinden fru Hedvig Rosing, 1885 er bleven valgt
til medlem af den kongelige skolekommission.
Ser man sluttelig hen til foreninger, som arbeider
for de kvindelige interesser, tør man med grund sige,
at hvad der allerede er opnaaet, ikke er übetydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
