Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - III. Om kvindens adgang til selvstændigt erhverv. Bedre lønningsforhold - IV. Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
slutning vilde søge at bidrage til dette spørgsmaals
løsning, turde man vel ogsaa haabe, at den frie kon
kurrence mellem ligestillede individer mere og mere
vilde bevise nødvendigheden af, at der betales samme
løn, hvor der ydes samme arbeide.
IV.
(Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed).
Blandt de spørgsmaal, som staar paa den norske
kvindesags program, er i den sidste tid navnlig sær
eie i ægteskabet ivrig bleven diskutteret saavel i den
lovgivende forsamling som i pressen og inden private
kredse.
1871 fremsatte hr. Søren Jaabæk i stortinget et
forslag om at forandre ægteskabslovgivningen. Som en
følge beraf besluttede odelstinget enstemmig »at an
mode regjeringen om at tåge under overveielse, kvor
vidt den gjældende lovgivning angaaende de former,
hvorunder særeie mellem ægtefolk kan stiftes, burde
undergaa en forandring, og i tilfælde fremsætte for
slag for næste storting«.
Paa grund af denne henvendelse nedsattes en kon
gelig kommission for at behandle sagen. *) Dennes for
slag blev dog først 1876 i tildels forandret form over
bragt stortinget som kongelig proposition.
I propositionen fastholdtes den gamle ordning, fæl»
*) Professor Aschehoug, assessor Lambrechts og statsminister
Kichter var koinniissioiiens medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
