Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retning, som vel ikke var bleven uden Påvirkning
af Tidens Talen om Virkelighed, men som pyntede
sig, så meget den formåede, med lånte Fjedre, ved
fremmed moderne, navnlig tydsk Manér både i Indhold
og Form. Eetningen var vistnok ikke meget
udsvævende. Jeg tror ikke, vi Danske, hvor megen
Lyst vi end dertil kunne have, ganske kunne fornegte
vor Natur; men det var ligesom man gjennem denne
Retning horte: »Det danske får dog forst sin rette
Klang ved et lille Anstrog af det udenlandske«.
Kunst-Dannelsen var naturligvis dengang langt
umodnere end nu, og det var ikke så underligt, om
denne Retning havde et stort Publicum, såmeget
mere, som så godt som alle offenlige Udtalelser
stottede den.
Kun én Mand, Hoyen, hvis Betydning og
Værd, forst nu efter hans Dod, ret er begyndt at
blive skattet og æret, stod som en kraftig, uforfærdet,
åndfuld, lærd, undertiden lidenskabelig
Kjæmper med Mund og Pen for den forste. Fortrolig
med hele Fortidens Kunst, bevandret i Historien
som få, og hvad der især gjorde hans Storhed,
med et Syn, som sjelden findes uden hos udviklede
Kunstnere, og dertil en varmtfølende FædrelandsVen,
måtte han naturligvis med Begejstring sé på den
begyndende nationale Kunst. Idet han varmt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
