- Project Runeberg -  En kvindes magt /
7

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sd

Ostiak Hunde i udmærket Stand og venter at kunne
trække Baadene paa Slæder.
Ward Bennett,
Leder af den videnskabelige Grønlandsekspedition
sFrejd;

Bennett lagde Afskriften tilbage i Kassen og blev et Øje-
blik staaende midt i Teltet med Hovedet bøjet for ikke at
støde mod Loftstangen; han stirrede tankefuldt ned mod
Jorden.

Ja, saa vidt var alt gaaet godt — ingen Skørbug, rigelig
Proviant. Hundene var i god Stand, Mændene i godt Hu-
mør, og de stolede paa ham som paa en Gud; og ingen Le-
der kunde ønske sig en bedre Næstkommanderende og
Kammerat end Richard Ferriss. — Men denne Drivis —
Skrueisen, som Expeditionen havde mødt Dagen før. Iste-
det for straks at tage fat paa sine Tal, trak Bennett Ulve-
skindshuen over Hovedet, knappede en rød Flonelsmaske
sammen for Ansigtet, aabnede Teltets Dør og gik udenfor.

I Ly af Teltet laa Hundene og sov som døde Bunker af
sort og hvidt Skind; det dampede stærkt af dem. De tre
store Mc Clintock Slæder laa ganske som Aftenen før,
tungt belastede med ,,Frejas" Baade og alt det øvrige Til-
behør.

Idet Bennett traadte ud af Teltet, saa han lige for sig
paa Himlen tre Maaner, indfattede i en stor lys Taagering
som skinnede rosenrødt frem gennem en let Dis, medens
umaadelige Straalebundter af grønt, orange og rødt Lys
strømmede fra Horisonten paa den vestlige Himmel op
mod Zenith.

Men Bennett havde andet at tænke paa den Morgen end
Lysfænomener og Morgenrøde. Mod Syd og Øst, omtrent
en Fjerdingvej fra Teltet havde Isens Pres rejst en vældig
Dynge af brudte Isstykker, en Vold, en Bjærgryg af blaa-
grønne Flager og Blokke dynget paa alle Leder og Kanter
op over hverandre. Isdyngen var næsten tyve Fod høj, det
var omtrent det højeste Punkt, Bennett kunde se. Ved at
klatre og krybe over utallige andre Volde, som laa imellem,
naaede han frem til Isryggen og kravlede derop nærmest
paa Knæene, og da han stod paa Toppen, saå han længe
og opmærksomt mod Syd.

1%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free