Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
modighed, under uendelige Anstrængelser blev Slæderne
trukket frem en for en. Saa tunge var de tre store Slæder,
at hver af dem behøvede alle Folkenes og Hundenes for-
enede Kræfter for at komme af Stedet. Syv Gange maatte
de gaa samme Vej. Hvert lille Stykke Vej, de vandt frem,
betød det samme Stykke Vej syv Gange. Det var ingen
Marsch, det var en Strid, en Strid uden Ende og uden Hvile
og uden Naade, en Strid med en Fjende, hvis Kræfter var
uberegnelige og ikke bundet af nogen Lov. De kunde lægge
deres Planer og bestemme, hvorhen de vilde gaa, de kunde
følge en Vej, de var blevet enige om, og før Vejen var vun-
det frem, før Planen var udført, og Maalet naaet, kunde
Isens uforklarlige og uberegnelige Luner have omstyrtet
deres Bestemmelser og gjort hele deres Arbejde til intet.
Klokken 4 begyndte det at sne. Lige fra Formiddagen
havde Horisonten været mørk af Skyer og Taage, saa det
ikke havde været muligt at tage Observationer. Himlen
trak mere og mere over, og da Klokken var 4, var hele
Ekspeditionen indhyllet i Snefog. Flagene kunde de ikke
længer skelne, den tynde og forræderiske Is var skjult un-
der Snedriver, Hundene tumlede hjælpeløst omkring, Fol-
kene kunde næppe holde Øjnene aabne mod Blæsten og
den fine Støvsne, og sommetider, naar de kom for at træk-
ke næste Slæde frem, stod den saa dybt i Sne, at den maatte
graves ud.
Henimod Kl. 5% viste Vejmaaleren paa en af Hundeslæ-
derne, at de kun havde tilbagelagt 3000 Meter fra om Mor-
genen. Benett gjorde Holdt, og de slog Lejr i Læ af et af de
største Isbjærge. Spritapparatet blev tændt, og de spiste til
Aften mens de laa i deres Soveposer. Men de kunde ikke
holde Øjnene aabne af Søvnighed, medens de spiste; deres
Hoveder sank dybere og dybere ned mod Brystet, og til
sidst faldt de om paa Sejldugsgulvet, endnu med Maden i
Munden.
Alligevel blev det en frygtelig Nat. Selv nu efter en hel
Dags overmenneskeligt strængt Arbejde fik de ikke en
Gang Fred til. at sove uafbrudt nogle Timer. Ved Midnat
gik Vinden om i Øst, og det blæste op til en Storm. En
Time efter faldt Teltet. Saa udmattede som de var, maatte
de op og slaas med det vaade, isbelagte Sejldug, og først en
Time efter at de havde begyndt, var det hele i Stand. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
