- Project Runeberg -  En kvindes magt /
21

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

el

Styrmanden Adler, som passede Sejlene, og som sad lige-
overfor Bennett, saa” en Time derefter bagud gennem Uvej-
ret og sagde til ham:

Med Forlov, Kaptejn, jeg tror, de signaliserer.”

Bennett svarede ikke; med Haanden fast om Rorpinden
og Ansigtet fremad saa” han afvekslende paa Skibets For-
stavn, som hævede sig og sank, og paa de mægtige graa
Bølger, der fraadende løb langs Baadens Sider. Hvis han
slap Opmærksomheden blot et Minut, hvis han drejede blot
den mindste Smule af for Kursen, kunde det blive Døden
for dem allesammen.

Lidt efter tog Adler til Huen og talte igen.

»Jeg er vis paa, at jeg kan se et Signal, Kaptejn.”

»Nej, du kan ikke,” svarede Bennett.

»Med Forlov, jeg er ganske vis paa det."

Bennet bøjede sig frem imod ham, der kom et ondt Glimt
4 hans skelende Blik, og Furen mellem Øjenbrynene blev
dybere. ,, Jamen jeg siger dig, at du kan ikke se noget Sig-
nal, har du forstaaet mig? Du ser ikke noget Signal, før jeg
vil have det.”

Natten var bitterlig stræng for alle dem, der var om-
bord paa Hvalfangerbaaden. I deres svækkede Tilstand eg-
nede de sig ikke egentlig til at kæmpe mod en Nordpols-
storm i en aaben Baad.

I tre Uger havde de ikke faaet deres fulde Rationer. I
de første Dage, efter at de saa pludselig havde forandret
Retning i Haab om at naa aabent Vand, havde de kun faaet
tre Fjerdedele af deres Rationer, og nu i de sidste Dage kun
"halve. Sulten begyndte at pine dem. De var alle synligt
svækkede. Det begyndte at se fortvivlet ud.

Men Kl. 7 næste Morgen var Stormen blevet træt. Til
Bennetts usigelige Lettelse kom Kutteren tilsyne. Baadene
sejlede tæt ved hinanden og holdt atter Kursen mod Land,
og hen paa Eftermiddagen lykkedes det Bennett og den
lille Skare fra Hvalfangerbaaden at gaa i Land paa en øde,
trist og stormpisket Kyst. Men paa en eller anden Maade
— det blev aldrig rigtig opklaret, hvordan det var gaaet til —
blev Kutteren, som stod under Ferriss’ Kommando, knust i
Drivisen omtrent hundrede Meter fra Kysten. Folkene og
Forraadet kom i Land, da Vandet var saa lavt, at de kunde
vade, men Baaden var og blev uhjælpeligt Vrag.

Frank Norris: En Kvindes Magt 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free