- Project Runeberg -  En kvindes magt /
24

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

den første Uge døde Tømrer Hawes. De fandt ham stiv og
ubevægelig en Morgen, da de vaagnede. De gravede en
Slags Grav, og det stakkels udmagrede Legeme blev sænket
ned i den. Alle Mænd blottede Hovedet; midt imellem dem
stod Bennett, og inden Sne og Is havde fyldt Graven, aab-
nede han sin Bønnebog og læste de mægtige Ord: ,Jeg er
Opstandelsen og Livet.”

Det var Begyndelsen til Enden. Næste Uge var der Hun-
gersnød over hele Linjen. Langsommere og langsommere
bevægede de sig fremad, vaklende, snublende, piskede og
blindede af den ubarmhjærtige, knivskarpe Blæst fra Nord-
øst. Alt Haab var forlængst ude, al Energi var slidt op un-
der Lidelsen. Sulten gnavede dem uden Ophør som en
Rotte, og Kulden var en uendelig Pine. Men Bennett holdt
sig oppe, ham var det, der drev dem frem. Det vilde han
gøre, saalænge de kunde røre sig.

Ved 4-Tiden om Eftermiddagen paa en særlig frygtelig
Dag blev det meldt Bennett, som gik i Spidsen, at der vist
var noget ivejen bagude i Rækken.

»Det er Adler, han er styrtet og kan ikke rejse sig, han
beder os om at gaa videre uden ham."

Bennett standsede og gik tilbage; Adler laa paa Ryggen
med halvt lukkede Øjne og aandede kort og tungt.

Han ruskede ham haardt i Skulderen.

»Op med dig!"

Adler aabnede Øjnene og rystede paa Hovedet.

»Jeg — jeg er færdig, Kaptejn, lad mig endelig ligge.”

»Op med dig," raabte Bennett, ,,det er noget Snak, det
ved jeg bedst.”

»Jeg forsikrer Kåptejnen, jeg kan ikke.”

»Op med dig!"

Brerg mig ligge, for Guds Skyld, Kaptejn, jeg orker det
ikke.”

Bennett spårkede ham i Siden.

»Op med dig, siger jeg!"

Med en sidste Kraftanstrængelse og ved Bennetts Hjælp
kom Adler paa Benene.

»Saadan, det var Ret, kan du gaa fem Alen til?"

»Jeg tror — jeg ved ikke — ja, maaske."

»Skynd dig såa.”

De andre satte sig i Bevægelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free