Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
»Kan du gaa fem til, svar mig, op med Hovedet, kan
du?”
Adler nikkede.
»Saa gaa dem og saa fem til — og fem igen — se saa —
tag dig sammen og vær en Mand, og lad mig saa være fri
for mere Fruentimmersludder om at dø.”
»Jamen — —"
Bennett stillede sig foran ham, tvang hans Ansigt i Vejret
og truede ad ham med Næven.
»Hør nu, min Ven, jeg skal piske dig frem som en Hund,
og jeg faar dig frem!"
To Timer senere sluttede Adler Dagens March som den
første i Rækken.
Nu begyndte de at spise Hundene. Hver Aften blev Muck
Tu og Adler sendt ned til Stranden for at samle Tanglopper,
skønt der gik 1500 af dem paa % Pægl. De tyggede paa det
Rensdyrlav, som voksede hist og her paa de sneklædte
Klipper, eller prøvede paa at tygge lidt Saft ud af Pile-
kvistene. Atter og atter sendte Bennett sine bedste Skytter,
Eskimoen og Clarke ud paa Jagt sydpaa. De vendte altid
tomhændede tilbage. Nu og da meldte de, at de havde set
gamle Spor af Rensdyr og Ræve, men Vinterkulden havde
drevet alle levende Væsener bort fra Kysten. Kun en Gang
skød Clarke en Snespurv, en lille Fugl, der ikke var stort
større end en Spurv. Bennett drev dem videre.
En Morgen i Begyndelsen af den tredje Uge, da de havde
spist deres Frokost, som bestod af tre Unser Hundekød og
en halv Kop The kogt paa Pilekviste, drev Ferriss og Ben-
nett alene om, lidt borte fra de andre. Folkene var ifærd
med at tage Teltet ned. Ferriss saa sig om for at være vis
paa, at ingen kunde høre dem, og saa hviskede han: ,,Hvad
tror du om Mc Pherson ?f
Hullet paa McPhersons Fod var nu gaaet helt ind til
Benet. Det var et Mirakel, at han havde holdt det ud saa
længe. Men i den sidste Tid var han begyndt at sakke agter-
ud, han faldt mere og mere sammen for hver Dag, der gik,
og forrige Aften havde han først naaet de andre en Time
efter, at Teltet var rejst. Men han var en kæk Fyr, langt
taprere end Adler, og vilde ikke give tabt.
Bennett svarede ikke, og Ferriss spurgte ikke mer. De
gik videre og stødte næsten lige straks paa mandshøje Sne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
