Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
el
sig i Bevægelse, standsede. Ingen kunde tage en Beslut-
ning.
Bennett rev Hundepisken fra Muck Tu. Hans Stemme
klang som et Trompetstød :
»Afsted !f
Atter sejrede Bennetts Vilje. Han lagde sin Jærnhaand
over disse Mænd, der var uden Modstandskraft. Lydigt
vendte de sig mod Syd. Marchen genoptoges.
Der gik atter en Dag, der gik to. Ekspeditionen kæmpe-
de sig videre. Deres Lidelser voksede med hver Time. In-
gen kunde tro, at et menneskeligt Væsen skulde slippe le-
vende fra dette. Natten efter den tredje Dag, da Klokken
var henimod tre om Morgenen, blev Bennett vækket af
Adler.
»Kaptejn, det er Clarke, han og jeg ligger i samme Sove-
pose. Jeg tror, han er færdig.”
Alle Folkene i Teltet blev vækket, og Tranlampen blev
tændt.
Clarke laa bevidstløs i Soveposen og trak Vejret svagt og
hurtigt med lange Mellemrum. Doktoren bøjede sig over
ham, følte paa Pulsen og rystede opgivet paa Hovedet.
»Han dør — stille — af Sult.”
Lidt efter begyndte Clarke at skælve let, han aabnede
Munden, og der hørtes en svag Rallen.
Fire Mil var alt, hvad de kunde klare næste Dag, og det
skønt Isen var forholdsvis jævn. Ferriss snublede stadig.
Dennison og Metz var lidt uklare, og Bennett var ikke
ganske sikker paa, at selv Ferriss var ved sin Fornufts fulde
Brug. Blæsten havde staaet dem lige ind i Ansigtet fra tid-
lig om Morgenen. Ved Middagstid voksede den. Kl. 4 su-
sede en vild Storm over det islagte, klippefulde Land. Det
var umuligt at komme frem, saa længe det varede. De stær-
keste Vindstød tog formelig Benene bort under dem. Kl.
4"/, standsede de. Nu var Stormen en Orkan. De stod stille,
samlede deres Kræfter og gik frem, standsede igen, prø-
vede atter paa at gaa frem og blev tilsidst nødt til at staa
stille i de hvirvlende Sneskyer og Vindstød, som fortum-
lede og blindede dem ganske.
»Rejs Teltet,f befalede Bennett rolig. ,,Her maa vi blive,
til det har blæst af.”
I Læ under et isklædt Klippestykke nogle hundrede Alen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
