Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Mand. Men her faldt der Ferriss noget ind. Bennett havde
kaldt hende en ægte Kvinde, en storartet, ægte Kvinde.
Han havde Ret, ja han havde Ret. Det var netop det, hun
var, og ingen kunde undre sig over, at hun havde tiltrukket
Bennett. De vilde være et herligt Par, stærke og overlegne
begge to, usaarlige i Bevidstheden om deres Kraft.
»Du har kendt hende saa godt og saa længe," fortsatte
Bennett, ,,at jeg er vis paa, at hun maa have talt til dig om
mig. Sig mig, har hun nogensinde sagt — eller antydet —
ladet dig forstaa, at hun vilde have taget mig, hvis jeg hav-
de friet.”
Selv i et Øjeblik som dette maatte Ferriss undre sig over
det pludselige og uventede Omslag i Bennetts ellers saa
haarde Væsen. Ferriss kendte ham nok. Bennett var ikke
den Mand, som slog af paa noget, som lod sig nøje. Hvad
han vilde have, det tog han med jærnhaard Haand, ubarm-
hjertigt og uden Skrupler. Men var det ikke altsammen
ligegyldigt i denne Opløsningstilstand? Den frygtelige Møl-
le, som havde grebet dem, havde malet alle smaa Afstands-
fornemmelser ud af dem. Kun det menneskelige — det op-
rindelige, fælles menneskelige, blev tilbage.
Men Tanken om, hvad han skulde svare, forskrækkéde
Ferriss. Paa den ene Side stod den Kvinde, han elskede,
paa den anden Side Bennett, hans bedste Ven, hans Chef,
hans Helt. Ogsaa de havde kendt hinanden længe, havde
stridt mod Fjenden ved hinandens Side, havde kæmpet mod
de samme Lidelser, havde trodset de samme Farer, havde
lidt de samme Ulykker og Nederlag.
Ferriss var i en skrækkelig Forlegenhed. Var han nødt
til at sige Bennett Sandheden ? Skulde virkelig denne sidste
Skuffelse føjes til den lange Række af de andre Skuffelser,
til alle disse Maaneders Ulykker og brudte Haab? Skulde
da Bennett dø ogsaa med denne Sorg i sit Hjærte?
»Jeg har sommetider troet,” sagde Bennett med et blegt
Smil, ,,at hun virkelig brød sig lidt om mig. Jeg er vis paa,
at jeg en Gang imellem har kunnet se det paa hende. Jeg
vilde ønske, jeg havde talt til hende. Har hun nogensinde
sagt noget til dig? Tror du, hun havde taget mig, hvis jeg
havde friet?” Han holdt inde og ventede paa Svar.
»Aa ja," dristede Ferriss sig til at sige for dog at svare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
