Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Operationsstuen, saa første Sygeplejerske og derpaa for-
fremmet til Æressygeplejerske paa Afdeling 4 for Fødende.
Saa kom den Tid, da hun forlod Hospitalet og nedsatte sig
som privat Sygeplejerske, og endelig kom for ikke længe
siden den Dag, da hun pludselig havde faaet sin store Tan-
ke, da hendes ubevidste Ærgærrighed ikke længer gjaldt
hende selv, men tog fast Form, da hun opdagede, hvortil
hun kunde bruge sine Penge, og da hun grundlagde og
byggede Huset paa Calumet-Torvet. En Tid havde hun
selv bestyret dette, indtil det var lykkedes hende at faa sine
Metoder og Idéer indført. Da hun saa havde faaet det i
Gang som hun vilde, afstod hun sin Stilling til en, der var
ældre, og saa blev hun simpel Sygeplejerske selv. Hun vilde
være som en af de andre, leve samme Liv som de, under
samme strænge Disciplin, og derfor sørgede hun for at
holde skjult, at det var hende, der havde bygget Huset.
De andre Sygeplejersker vidste, at hun var meget rig, me-
get uafhængig, men andet vidste de ikke om hende. Lloyd
vidste ikke, hvad de troede om, hvem der havde bygget
og nu understøttede Hospitalet, og hun lagde meget lidt
Vægt derpaa.
Det var ikke nogen varm filantropisk Følelse, ikke nogen
stærk Kærlighed til Mennesker, der drev Lloyd til at gøre
dette; men hun ønskede, ønskede af hele sin Sjæl at være
et Led i Naturens store Husholdning, at vælge sin Gærning
og udføre den, at hjælpe til ,,donner un coup d”épaulef, og
dette følte hun selv, at hun gjorde, takket være hendes
stærke Vilje og hendes store Rigdom. Det var blevet en
Trosartikel for hende, at hun skulde gøre noget, ikke tænke
paa det, gøre noget, ikke tale om det, gøre noget, ikke læse
om det. De store Idéer, deres skønneste Udtryk, Digt og
Kunst, betød ikke meget for hende, hendes første, sidste
og eneste, var Handling — virkelig konkret, haandgribelig
Handling. Den største og lykkeligste Dag i hendes Liv var
den, da hun lagde sin bare Haand paa de haarde, ru Mur-
sten i Huset og saa” op ad det. I hendes mørkeblaa Øjne
funklede det Lys, som saa sjældent kom der, og hun hvi-
skede for sig selv:
»Dette har jeg gjort.”
Nu stod hun lænet paa Albuerne og saa” ned paa Græsset
og Træerne og Torvets Asfalt og en Landauer, som kørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
