- Project Runeberg -  En kvindes magt /
44

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

forbi; hun tænkte paa alt dette, og hun følte sig stolt over
sin Styrke, glad og tilfreds over at have opnaaet, hvad hun
vilde. Ja, hun var bedre end andre Kvinder; ja, hun var
stærkere end andre Kvinder, hun havde fuldført noget stort.
Hun strakte sig i sin fulde Højde og rakte Armene ud mod
Solskinnet, mod Byen, mod hele Verden, mod den Livets
store Maskine, hvis Vægtstang hun kunde løfte og hvis
Bevægelse hun kunde bestemme, og hun smilede stolt,
næsten udfordrende i Bevidstheden om sin Styrke, sin
Gærning. Men Smilet forsvandt fra hendes Ansigt, og hun
sank pludselig sammen. Dér, dér var den igen — Rædslen,
den skrækkelige Frygt, hun ikke turde nævne, vendt tilbage
til hende — ved Siden af hende, bag hende, over hende,
rede til at bryde frem fra Mørket og gribe hende.

Hun drejede sig hurtigt bort fra Vinduet, fra Solskinnet,
hun holdt Hænderne for sine skælvende Læber, og Taa-
rerne fyldte hendes mørkeblaa Øjne. I otte og fyrreogtyve
Timer havde hun kæmpet mod dette. Nu maatte hun give
tabt.

»Nej, nej," udbrød hun halvhøjt, ,,jeg er ikke bedre, ikke
stærkere end de andre. Hvad nytter det altsammen, naar
jeg ved, at jeg dog kun er en Kvinde — en Kvinde, hvis
Hjærte langsomt maa briste.”

Men saa blev hun afbrudt. Rownie havde banket to Gan-
ge paa Døren, før Lloyd hørte hende. Da hun aabnede
Døren, rakte Pigen hende et Kort, hvorpaa Oversygeplejer-
sken havde skrevet en Adresse.

»Det er lige kommet fra Dr. Street, Frøken Lloyd,” sag-
de Rownie. ,,Frøken Begyn (det var Oversygeplejersken)
bad mig give Dem det.”

Det var en Anmodning om at gaa ud i Pleje, og Lloyd
syntes lige straks, hun kendte Adressen, men hun gav sig
ikke Tid til at tænke videre over det. Hendes Telefon over
til Stalden hang paa Væggen til Alkoven: Hun ringede til
Lewis, og medens hun ventede paa ham, tog hun sin Spa-
seredragt paa.

Nu, da hun stod i Begreb med at handle, trak hendes
jagende Frygt sig tilbage og forsvandt. Hun var straks op-
taget af sin Gærning, rask, opmærksom og selvtillidsfuld.
Hun kunde kun have en Formodning om, hvad det var for
et Tilfælde, hvor længe hun skulde være borte, anede hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free