Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Sygeplejersken og Lægerne rettede sig op og trak Vejret
dybt. De begyndte at tale om Operationen, og Lloyd, som
hørte interesseret efter, spurgte Street, hvorfor han havde
borttaget Benet omkring Trochanter minor. Han smilede,
glad over hendes Skarpsindighed.
»Jeg kunde ikke saa godt skære gennem Laarbenshalsen,
Frøken Searight,f sagde han. ,,Ser De, hvis jeg havde
gjort det, saa vilde Trochanter major komme til at spærre
for Hullet og forhindre Udfloddet.f
»Ja ja, naturligvis, saa forstaar jeg det," indrømmede
Lloyd.
Saaret blev syet sammen, og da det var forbi, bar Lloyd
Hattie tilbage til hendes Seng i Værelset ved Siden af.
Langsomt vendte Bevidstheden tilbage hos den lille Pige,
og Lloyd kunde nu atter betragte hende som et levende
Væsen. Medens Operationen stod paa, havde hun glemt,
at der eksisterede en lille Pige, som hed Hattie Campbell,
og som hun kendte. Hun havde kun set et Stykke af en
eller anden Ting, der var kommet i Uorden, og som skulde
gøres i Stand. Saadan gik det hende altid. Det var ikke
sjældent, at hendes Patienter var Mennesker, hun kendte,
tidt meget godt, men saa længe de var syge, havde deres
menneskelige Egenskaber intet at sige for Sygeplejersken,
hun saa kun , Tilfældet", kun en Mekanisme, kun et Ur-
me der var i Stykker og som truede med snart at gaa i
taa.
Men Faren var paa ingen Maade forbi. Snittet var gaaet
nær ind til den store Pulsaarestamme. Barnet havde mistet
en Mængde Blod, og hendes Modstandskraft var svækket
af det lange Sygeleje. Lloyd var bange for, at Nerverystel-
sen skulde vise sig at have været for stærk. Farnham sagde
Farvel, men Kirurgen selv blev der lidt endnu for sammen
med Lloyd at iagttage Symptomerne. Han havde meget
travlt og ventedes paa et af de større Hospitaler, derfor
gik han ogsaa tilsidst efter at have anmodet Lloyd om at
telefonere til ham, hvis der viste sig det ringeste Tegn til
Forandring. Der var ingen Grund til at tro, at den lille
Pige nu, saa sent paa Eftermiddagen, skulde have det godt.
Street mente, at hun efterhaanden vilde komme til Kræfter
og tilsidst blive helt rask.
»Men,” sagde han til Lloyd, da han sagde hende Farvel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
