Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
»Jeg ved det ikke,” sagde Lloyd. ,Jeg ved det ikke. Vent.
Bliv hellere borte. De skal nok faa Besked.”
Der gik igen et Kvarter. Lloyd syntes, hun kunde mær-
ke, at Hjærtet slog lidt stærkere. Der var blevet ganske
stille i Huset. Udenfor Døren stod begge Pigerne og ventede
paa Ordrer. De turde ikke engang hviske. Fra Værelset ved
Siden af hørtes en dæmpet Lyd af hurtige, uregelmæssige
Fodtrin, og Lloyds anstrængte Nerver begyndte nu at skel-
ne en svag, ny Lyd nede i Byen selv, dér ude bag Gardinet,
gennem det halvt aabne Vindue, en svag Krusning af Nat-
tens stille dybe Sø, som kom og gik og kom igen, hver
Gang stærkere og mere udpræget. Klokken var omtrent
halv fire. Men den lille Patients Temperatur steg — det
kunde der ikke være Tvivl om. Aandedrættet blev dybere
og kraftigere. Det var ikke til at tage fejl af, at Hattie trak
Vejret lettere, og da Lloyd tog om hendes Haandled, var
hun lige ved at give et lille Glædesskrig fra sig, fordi hun
kunde mærke, at Pulsen slog kraftigere, lidt langsommere
og mere regelmæssigt. Hun fordoblede sin Opmærksom-
hed, hendes Modstand, hendes Vilje skærpedes. Hun mær-
kede, at Fjenden var ifærd med at trække sig tilbage, hun
følte, at han slap sit Tag.
Krisen forløb langsomt, og langsomt begyndte Reaktio-
nen. Hattie var stadig bevidstløs, men hendes Ansigt havde
faaet et andet Udtryk, som Lloyd kendte fra sin lange Er-
faring, et ubestemmeligt og ubedrageligt Udtryk af intet og
noget, et Tegn, som kun de allermest øvede kan se og for-
staa — det første svage Solglimt efter Mørket.
»Kommer hun sig, Frøken, kommer hun sig?" hviskede
Campbell ved Siden af hende.
»Jeg tror det — jeg er næsten vis paa det — men vi kan
dog ikke være helt sikre. Men der er Haab — der er meget
Haab."
Campbell blev dødbleg, greb for sig og lænede sig et Øje-
blik mod Kaminen. Han blev i Stuen. Det ringede paa
Døren.
»Dr. Street,f mumlede Lloyd.
Men hvad var det dog, der var sket i Byen? I den varme
Sommernats stille, mørke Timer maatte der være hændt
noget af national, maaske endog af international Betyd-
ning. Det laa i Luften — man følte, at noget Stort var
Frank Norris: En Kvindes Magt Es
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
