Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
har lovet at telegrafere, hvis han bliver sygere. Jeg tæn-
ker nu, at ingen Nyheder er gode- Nyheder."
Men paa Grund af Mødet med Lloyd og Sindsbevægelsen
over, hvad der var sket havde Bennett ganske glemt, at
han ikke havde sendt sin nuværende Adresse hverken til
Ferriss eller til Doktoren. Han havde haft i Sinde at gøre
det samme Dag, men nu havde han noget helt andet i Tan-
kerne.
Han troede i dette Øjeblik virkelig, at han havde skrevet
til Dr. Pitts, og hvis han i det hele taget tænkte paa, hvad
han havde haft i Sinde at gøre, saa tænkte han paa det
som noget, der allerede var gjort. Og dermed glemte han
det ganske.
Medens han nu gik her ved Siden af Lloyd, talte med
hende og hørte hende tale, og med Piskesnærten slog Ho-
vederne af de gule Kongelys langs Vejen, saa tænkte han
hele Tiden paa, hvorledes han bedst skulde bære sig ad
med at faa sagt hende det, han var kommen herud for at
sige. At føre Samtalen hen til et bestemt Punkt, at finde
det rette Øjeblik, at bære sig snedigt ad, det laa ikke for
Bennett, og det havde han ingen Øvelse i. Han vidste
kun, at han elskede hende, at hun gik ved hans Side, at
Maalet for alle hans Ønsker og Haab var dér. Som en
Due, der flyver hjem, styrede han lige mod Maalet.
»Frøken Searight,f begyndte han, og hans grove Bas-
stemme laa endnu dybere end ellers, ,,hvad tror De egent-
lig, jeg er her for? Der er vel nok andre Steder i Verden,
hvor jeg lige saa godt kunde komme mig, og at tilbringe
Guds klare Dag med at hamre paa Stene som en anden
Professor ved et Kursus for unge Pigerf — han kylede
Hammeren ind i Buskene — , der gik Geologien! Nu kan
vi snakke sammen. De ved godt, at jeg elsker Dem, og jeg
tror, at De elsker mig. Jeg er kommen for at spørge Dem,
om De vil gifte Dem med mig?"
Intet af alt, hvad Lloyd kunde have sagt eller gjort,
vilde have forbløffet Bennett mere end den Maade, hun
tog det paa. Fuldkommen rolig og en lidt kølig Tone sva-
rede hun: |
»De tror — De siger, De tror, at jeg —" hun brød af
og begyndte saa igen: ,,Det har De ingen Ret til at sige til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
