Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
VIS
To Dage efter, at Dr. Pitts havde bragt Ferriss ud til
sit Landsted i Udkanten af Medford, havde han kunnet
konstatere, at Sygdommen var Tyfus, og han satte sig
øjeblikkelig i Bevægelse for at telegrafere det til Bennett.
Saa kom han til at huske paa, at han ikke vidste, hvor
Bennett var rejst hen. Bennett havde ikke sendt ham
nogen Besked om, hvor han var for Øjeblikket, og efter
Dr. Pitts eget Raad havde han heller ikke ladet nogen an-
den det vide. Der var ikke efterladt nogen Besked om
hans Adresse hverken i hans Klub eller paa hans Hotel,
hvor hans Post stadig bunkede sig op i store Masser. Ben-
nett vilde ikke engang faa at vide, at Ferriss var blevet
flyttet ud til Medford. Han maatte selv tage Følgerne. Der
var ikke noget at gøre ved det. Doktoren var nødt til at
lade Bennett forblive i Uvidenhed og selv gøre sit bedste
for at redde Ferriss. Pitts fik en Kollega til at overtage
hans Praksis og ofrede sig ganske for Ferriss. Og Ferriss
blev sygere og sygere, og hans Tilstand forværredes med
hver Dag, der gik. Feberen steg til en meget farlig Højde,
og dér blev den staaende. Pitts havde sjældent været ude
for et mere ondartet Tilfælde.
Hvad der gjorde det endnu mere betænkeligt var, at der
slet ingen Forandring skete i Patientens Tilstand. Pitts hav-
de længe været vis paa, at der var Saar paa Tarmvæg-
gene, men det forbavsede ham, at dette Symptom slet ikke
skiftede Karakter. Sygdommen forløb ualmindelig lang-
somt. En Sygeplejerske havde allerede naaet at blive syg
og dø, en anden var blevet smittet, og alligevel svævede
Ferriss stadig mellem Liv og Død, uden at blive bedre,
uden at blive værre. Det var ikke ofte, at Liv og Død
kæmpede saa længe mod hinanden; ikke ofte, at Kampen
stod saa lige. Mange, mange Timer og Øjeblikke var der,
hvor et Haar kunde have bragt Vægtskaalen til at synke,
og dog stod den stadig paa samme Punkt.
Da Lloyd saa pludselig genkendte Ferriss i den Patient,
som hun skulde pleje, og hvis Liv hang i en Traad, steg
og sank hendes Hjærte i Brystet paa hende. Hendes første
Følelse var et heftigt Samvittighedsnag. Hvorfor havde
hun ikke vidst dette, hvorfor havde hun ikke nøjere ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
