Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
spurgt Bennett om hans Vens Sygdom? Burde hun ikke,
have tænkt sig det selv? Var Tyfus da ikke netop det,
man kunde vente og frygte efter alt, hvad Ferriss havde
gennemgaaet. Sulten og Overanstrængelsen under Mars-
chen og de paafølgende Maaneder ombord paa Hvalfan-
geren med al deres usunde Kost, deres Snavs og uund-
gaaelige Sammenstuvning af mange Mennesker?
Og medens hun havde gaaet og drevet ude paa Landet,
var denne Mand, som hun havde kendt fra sin Barndom, ”
kendt bedre og længere end nogen anden af sine faa Ven-
ner, bukket under, og Dag for Dag var han blevet sygere
og svagere og mere ødelagt til nu, hvor hans Liv hver
Time, hvert Øjeblik paa Dagen kunde gaa ud som et Lys.
Hvor hun havde været dum og tankeløs. Den Dag i Par-
ken, da hun havde truffet ham saa svag og nedbrudt, hvor-
for havde hun, der var saa øvet og erfaren, da ikke kunnet
se, at Lyset allerede var ved at brænde ned, at et Led i
Kæden var ved at slides over? Nu var det maaske for
sent. Men hendes naturlige Trods rejste sig hurtigt. Nej,
hun vilde ikke give hans Liv fra sig. Nej nej nej og tusinde
Gange nej! Han tilhørte hende. Andre havde hun frelst,
andre som hun brød sig langt mindre om end om ham.
Sin sidste Patient — den lille Pige — havde hun revet
bort fra Døden i den elvte Time, og skulde hun saa ikke
frelse Ferriss fremfor alle andre. I denne Sygdom afhang
mere af Sygeplejersken end af Lægen. Og hendes Tro paa
sig selv, hendes Stolthed over sin Styrke, hendes ukuelige
Selvtillid rejste sig igen i hendes Sind, stærkere, renere,
mere sejrrig end nogensinde før, rejste sig og stod haard
som Staal overfor Fjenden trodsende hans Angreb, rolig,
ubevægelig, urokkelig, uovervindelig i sin faste Vilje til
at naa Maalet.
At Ferriss havde løjet for Bennett, havde hun glemt,
hans uventede og uforklarlige Falskneri huskede hun ikke
mere. Døden stod ved hans Hovedgærde, og for Smaating
var der ingen Plads i den Stue. Kongen holdt Hof, og alle
de smaa dagligdags Mennesker og Ting fik ikke Adgang til
ham. Ferriss Liv stod i Fare. Andet saa” Lloyd ikke. Hun
gav sig øjeblikkelig i Færd med Arbejdet.
”" Med nogle faa hviskende Ord satte Doktoren hende ind i
Sygdommens Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
