Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
den lille rolige Landsby. Luften var ren og god. Der hvi-
lede en stadig Søndagsstilhed over Huset. I Nattens vaag-
ne Timer henimod Morgen kunde Lloyd høre en svag
Rumlen af et Tog, som kørte forbi Stationen, der laa om-
trent en Mil derfra. I mange Timer var dét og Faarekyllin-
gernes ensformige Pippen de eneste Lyd, som hørtes. En-
delig lød der en svag Kvidren af Fugle, som vaagnede, fra
Tagskægget og fra Æbletræerne i Gaarden. Lloyd gik hen
til Vinduet, trak Gardinerne tilside og blev staaende for at
se ud. Hun kunde se en Del af Vejen, som førte til Byen,
og længere henne en stor, firkantet Murstensbygning med
Kuppel og Flagstang, maaske en Skole eller en Bank eller
en Frimurer Loge-Bygning. Nær ved Villaen laa Marker
og Enge, og hist og her skimtede man nogle søvnige Køer.
En af dem flyttede paa sig, og hun syntes næsten, hun
kunde høre dens lange, dybe Aandedræt. Langt borte,
mange Mile borte, galede en Hane med regelmæssige Mel-
lemrum. Pludselig svarede en anden lige i Nærheden —
og alle Ekkoer vaagnede. Lloyd saa” nu for første Gang
en smal bleg Lysstribe i Øst. Henimod Kl. 8 om Morgenen
kom Doktoren for at afløse hende, og medens han saa’
paa dét, hun havde skrevet, og hun aflagde Beretning om,
hvordan Natten var gaaet, kom Husholdersken og sagde,
at Frokosten var færdig.
»Gaa ned og spis, Frøken Searight," sagde Doktoren.
»Jeg bliver her saa længe. Husholdersken kan vise Dem
Deres Værelse.”
Før Lloyd gik ned til Frokost, gik hun ind i det Værelse,
Husholdersken anviste hende — ingen af de andre Syge-
plejersker havde haft det samme — klædte sig om og va-
skede Ansigt og Hænder i en desinficerende Vædske. Da
hun kom ud derfra, mødte hun Doktoren i Forstuen med
Hat og Stok i Haanden. ,,Han er faldet i Søvn," sagde
han, ,,0g er ganske rolig. Jeg gaar lidt ned ad Vejen for at
faa en Mundfuld frisk Luft. Husholdersken sidder hos
ham. Hun siger til, hvis han vaagner. Jeg er her igen om
et Kvarterstid. Jeg har ikke været udenfor en Dør i fem
Dage, og der er ingen Fare for Øjeblikket.” ;
Frokosten stod anrettet i den Stue, som Doktoren kaldte
Glassalen. Det var en lukket Veranda, hvis ene Side var af
Glas og vendte ud til en lille Græsplæne, der skraanede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
