- Project Runeberg -  En kvindes magt /
101

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101

Udvej. Det var som om Bøddelen stod ved hans Side med
hævet Øxe, rede til at lade den falde paa hans Befaling.
Og saa var han desuden — skønt han maaske ikke selv
vidste af det — forlængst kommen ud over den Grænse,
hvor han kunde se andet end det Maal, han havde sat sig
i Hovedet, at han vilde naa. Han havde taget sin Beslut-
ning. Hans rasende Stejlhed, hans Vilje til at sejre, koste
hvad det vilde, var blevet en Slags Galskab hos ham.
Den Maskine han havde sat i Bevægelse, kunde han ikke
længer styre. Nu kunde han ikke — om han nok saa meget
vilde — gøre om igen, hvad han havde gjort, forlade den
Vej, han var slaaet ind paa, flygte for den forfærdelige
Katastrofe, han styrtede sig ind i.

»Gud hjælpe os alle,” hviskede han.

»Naa?" sagde Lloyd forventningsfuldt.

Bennett trak Vejret dybt og lod Hænderne synke. Han
saa” ud, som om han var knækket, det store, knoglede,
senede Legeme syntes paa en mærkelig, uforklarlig Maade
at skrumpe sammen, at vakle under en Byrde, som var
for tung — en Byrde, som ingen kunde løfte.

Men selv da troede Bennett, at han bar sig klogt og rig-
tigt ad. Og hvad enten det var rigtigt eller ej, saa maatte
han nu gaa videre. Var det Skæbnen, var det en Dom fra
oven?

Bennett havde hele sit Liv arbejdet med store Maal paa
Trods af store Hindringer, han havde altid maattet over-
vinde vældige Vanskeligheder ved Hjælp af en vældig
Styrke. I lange Tider havde han været afskaaret fra al
Civilisation, havde staaet Ansigt til Ansigt med en oprinde-
lig Verdens vilde Styrke — en Styrke, som skulde be-
kæmpes og betvinges ved Midler, der var lige saa vilde
som den selv. Han havde mistet den Evne, som svagere
Aander sikkert havde, til at klare indviklede Tilfælde. At
finde Udveje, at gaa paa Akkord, det laa ikke for ham. For
ham var en Ting entén absolut rigtig eller absolut gal, og
der var ingen Mellemvej. Han havde i saa lang Tid kun
været stillet overfor de store og enkle Konflikter i Livet,
at det ganske havde omformet hans Opfattelsesevne og
Dømmekraft. Enten saa” han alt i forstørret Maalestok
eller smaat og ringe og ikke værd at agte paa. Alminde-
lig sund Forstand ejede han ikke. Det var som om han saa”

Frank Norris: En Kvindes Magt 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free