- Project Runeberg -  En kvindes magt /
111

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mi

Pige i en nydelig Spaseredragt, som sad og læste og sam-
tidig skar Bogen op med en Haarnaal, en velnæret Herre
med en stor Mave, han sad og pustede gennem Næsen;
en Kolportør med en aflang Æske med tørrede Figen og
et uendeligt Snakketøj, en Kone med en lille Dreng, der
gik med Briller og gjorde stadige Anfald paa Vandkøleren ;
og Bremsevogteren og Togføreren, som lo og snakkede
forude.

Hun interesserede sig for Landskabet, hun kørte forbi,
og lagde Mærke til, hver Gang de kørte hurtigere eller
langsommere. Det var som saa ofte før en vis Adspre-
delse for hende at se paa Milepælene og tælle Milene, de
kørte. Hun spurgte endogsaa Konduktøren, naar de kom
til Byen, blev lidt ærgerlig, da hun hørte, at Toget var en
halv Time forsinket. I næste Øjeblik spurgte hun sig selv,
hvordan det dog kunde interessere hende. Sent paa Efter-
middagen dukkede endelig Byen frem. Først en graa
Taage af Røg ude i Horisonten, saa en uendelig Mængde
smudsige Gavle, den ene Række efter den anden af falde-
færdige Huse behængte med Pjalter, saa et Par Tunneler,
og endelig kørte de ind paa Stationen, hvor Togets Bum-
len gav Genlyd under Glashvælvingerne. Lloyd vaagnede
op, huskede, at hun kun havde kort Vej hjem, og gik hur-
tigt afsted, indtil hun kendte Gaderne og Omgivelserne
igen. Pludselig stod hun paa Torvet. Lige overfor sig hav-
de hun Bureauets tunge Stenbygning. Hun standsede med
ét. Nu kom hun tilbage efter at være løbet fra sin Post.
Hvad skulde hun sige til sine Kammerater.

Og paa engang kom Reaktionen. Hendes Hjerne be-
gyndte at virke igen, Slaget gjorde ondt. Saaret reves op,
og hun følte en svidende Smerte. Nu huskede hun, at hun
havde sveget sig selv i Farens Stund, at Ferriss vistnok
maatte dø, fordi hun havde forladt ham, at hendes Karak-
terstyrke og Viljestyrke, som hun var saa stolt af, uhjælpe-
lig var brudt, at Bennett havde svigtet hende, at hendes
Kærlighed, hendes Livs eneste store Lykke, nu var død
og kold og aldrig kunde kaldes tillive igen, og at hun hav-
de vanæret sig selv i Verdens Øjne.

Nu skulde hun gaa ind i det Hus dér, nu skulde hun
møde de andre Beboere, sine Kammerater. Hvad skulde
hun sige til dem? Hvordan skulde hun forklare sit Fra-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free