Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
for dets egen Skyld, medens Kvinden, som var mere sam-
mensat, svagere, mere afhængig, udelukkende gjorde Ar-
bejdet i Tanken om ham.
Ofte fik hun dog Mistillid til sine egne Slutninger og
uden Tvivl med Rette. Hendes Sind var endnu altfor op-
revet til, at hun kunde tænke roligt og nøgternt. Hendes
Bedrøvelse var altfor hæftig, altfor knugende til, at hun
kunde slutte logisk. Sommetider var hun paa Nippet til at
mene, at hun havde bedømt Bennetts Optræden forkert, og
at han havde handlet, som han mente var bedst, omendskønt
selve Handlingen var uretfærdig og grusom. Naar han hav-
de kunnet ofre Ferriss, var det i og for sig tilstrækkelig
Bevis for, at hans Følelse var oprigtig. Men Lloyds Mis-
tillid til hendes egen Dømmekraft indvirkede ikke paa hen-
des Følelser overfor ham. Der var Øjeblikke, hvor hun
kunde tilgive ham hans Forsyndelse, men hun ophørte intet
Øjeblik med at hade ham.
Selve denne Fornemmelse af Had — ganske bortset fra
Genstanden for det — var hende fremmed og ubehagelig.
Aldrig før i sit Liv havde Lloyd hadet nogen. At være ven-
lig, blid, kvindelig var hendes Natur; og Venlighed, Blid-
hed, Kvindelighed var Egenskaber, som hendes Arbejde
kun kunde forstærke og uddybe. Denne Fremmede, denne
stejle og haarde Mand, der æggede og sporede og pinte
hende Dag efter Dag og saa mange vaagne Nætter igennem,
som drev et uvant Glimt frem i hendes Øjne og jog det
hede hæftige Blod op i hendes glatte hvide Pande, og som
fik hendes rolige Bryn til at krummes og sænke sig i en
mørk Panderynken, var ukaldet trængt ind i hendes Liv
og hendes Hjærte. Han var et Væsen, der ikke tilhørte
hendes Verden. Men dette Væsen sad nu paa sin erobrede
Trone, uhyggelig og hæslig, tvang al Ømhed og Deltagelse
ud af hendes Sind, beherskede hende med Jærnhænder,
forhærdede, forbitrede og forringede hende, forvanskede
al Glæde til Blændværk, haanede alt ædelt og højsindet,
fornedrede Dronningen til Fiskerkællingens Lige.
Da Ulykkens første Slag var overstaaet, og Lloyd nød-
tvungen maatte vende tilbage til det Liv, hun skulde leve,
famle efter dets spredte og forviklede Traade og sammen-
stykke, som hun kunde bedst, dets brudte Stumper, fore-
satte hun sig alvorligt at overvinde sit Had til Bennett. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
