Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Forskansning. Hvis den blev undergravet og styrtede sam-
men, hvad havde han saa tilbage. I Tankerne gennemgik
han hele Begivenheden fra først til sidst, pinligt omhygge-
lig og saa indtrængende, som han var istand til, og han
tvang sit genstridige Sind til det uvante Arbejde at veje og
maale og dømme for og imod. Hvis det havde været saa-
dan; hvis han ikke havde gjort det, saa vilde Resultatet
havde været det? Tænk, hvis han nu ikke havde lagt sig
imellem, hvis han havde trukket sig tilbage, vilde Lloyd
saa virkelig have risikeret saa meget, og vilde Ferriss saa
have levet nu? Havde han selv da været fuldkommen af-
sindig; havde han været blind og døv for al Fornuft; havde
han baaret sig ad som et Umenneske — et blindt, dumt og
egenkærligt Menneske, — kun tænkt paa sig selv og derved
ødelagt den Kvinde, han elskede, og dræbt den Mand, han
holdt saa meget af — var han kommen tumlende ind som
en Bølle, omtaaget og forblindet, bange der, hvor der in-
gen Fare var, fejg dér, hvor han selv troede, han var
stærk? Kunde det ikke altsammen have været undgaaet,
hvis han blot havde været saa forstandig, som et alminde-
ligt Menneske vilde have været i samme Tilfælde? Han
som roste sig af sin hurtige og sunde Dømmekraft i van-
skelige Situationer, han burde jo ikke have tabt al Besin-
delse i det vanskelige Forhold, han havde mødt.
Tvivlen vendte tilbage, atter og atter. Han kunde kvæle
den, undertrykke den, skyde den fra sig, saa meget han
vilde, stadig kom den igen, hver Gang lidt stærkere, lidt
større, lidt mere paatrængende. Maaske havde det alligevel
været galt, hvad han gjorde, maaske havde Lloyd alligevel
ikke risikeret saa meget, maaske kunde Ferriss alligevel
have levet. Det stod med et for ham som noget, der ikke
kunde være Tvivl om.
Det var et forfærdeligt Øjeblik. Som han sad der alene i
den mørke Nat, greb Malstrømmen ham og rev ham med
sig. Nu kom han til sig selv igen — nu saa’ han, hvad
han havde gjort, nu vaagnede han op efter Mareridtet. Sorg
og Anger og Selvbebrejdelse, Fortvivlelse over det, som
ikke kunde gøres om igen, Bitterhed over en Kærlighed,
som var død, en Selvforagt, som Ord ikke kunde udtrykke,
den hjærteskærende Tanke om, hvad der kunde have været,
han følte det altsammen. En efter en sank Følgerne af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
